7 råd til sind og krop til at overvinde arbejdsstress

Denne World Mental Health Day talte vi med en psykolog fra OpenUp om, hvordan man skaber balance mellem arbejde og fritid.  

 

Hos Rituals samarbejder vi med OpenUp, en mental sundhedstjeneste, for at tilbyde rådgivningssessioner til vores teams. Så det gav god mening, at vi denne World Mental Health Day ville opfordre OpenUp-teamet til at dele deres eksperttips, så du også kan tackle arbejdsstress. Angst og stress kan ramme når som helst, så for at være i stand til at forhindre dette og for at stoppe arbejdsstressen, der flyder over i dit liv derhjemme, har psykolog Marina Pacini fra OpenUp 7 enkle tips, du kan prøve i dag. Fortsæt med at læse for at finde ud af, hvordan du forebygger og behandler stress på arbejdet.  

 

1. Det er bedre at forebygge end at behandle 

“Hvis du ved, hvordan din stress påvirker dig, og hvordan du bedst kan håndtere den, så vil dette hjælpe dig med at navigere mellem fritid og arbejdet,” siger Marina. “Dette behøver ikke at være yoga eller meditation, det kan være at se et afsnit af Friends , mens du spiser din yndlingssandwich! Faktisk kan det nogle gange være bedre at aflyse yogatimen og slappe af.” Hvad end der får dig til at føle dig godt tilpas og hjælper med at lindre arbejdsstressen er værd at prioritere.  

 

2. Ånd angsten væk 

“Meditation, mindfulness, visualisering, hvad end der tilskynder dig til at trække vejret kan virkelig hjælpe,” siger Marina. Hvis du synes, det er svært at stoppe med at tænke på arbejdet, anbefaler Marina at gøre det til en vane at slutte din arbejdsdag af med vejrtrækningsøvelser eller meditation. “Det er en god måde at nulstille sindet på, inden du går hjem,” siger hun. 

3. Vær fysisk 

“En ændring af dine omgivelser og nogle bevægelser for at aktivere kroppen kan virkelig hjælpe,” siger Marina. Fysisk at komme væk fra dit arbejdsområde (især vigtigt, hvis du arbejder hjemmefra) vil gøre underværker. Det kan være en gåtur, dansetime, en svømmetur - “hvad end der ændrer den kropsholdning, du havde på arbejdet, og giver dig glæde, vil hjælpe,” tilføjer hun. 

 

4. Prioriter søvn 

“Der er tonsvis af forskning, der beviser de negative konsekvenser af en dårlig nattesøvn,” siger Marina. Men egentlig behøver vi ikke en undersøgelse for at fortælle os, at en god nats søvn kan hjælpe os både mentalt og fysisk. “Prøv at prioritere søvn. Hvis du har haft en særlig stressende dag, skal du måske droppe træningen og gå tidligt i seng. Det er en gave for din nattesøvn at stoppe i god tid med at kigge på skærme.” 

 

5. Tøm hjernen 

Hvis tankerne kører rundt og ikke vil lade dig sove, anbefaler Marina en Brain Dump. “Skriv alt, hvad du tænker på, på din telefon eller i en notesbog, og gå så tilbage i seng. Jeg kan ikke garantere, at dine tanker vil forsvinde helt, men ofte vil det lette, og dine tanker vil ikke være så tunge som før.” 

 

Hvis du ikke vil skrive dine tanker ned, kan du optage en stemmebesked. “Jeg sender dem til min søster, og hun gør det samme. Vi starter med at sige “ingen grund til at svare på dette”, fordi nogle gange har du ikke brug for eller ønsker et svar eller en mening - du vil bare have, at nogen lytter.” 

6. Prøv Eisenhower Decision Matrix 

“Dette er et nyttigt værktøj, jeg anbefaler til mine kunder. Det hjælper dig med at kategorisere opgaver i presserende og vigtige eller ikke presserende og ikke vigtige. Dette kan især være nyttigt, hvis du tager dig selv i at tage arbejde med hjem ved at spørge, om det virkelig er nødvendigt?” siger Marina. Nogle gange er det uundgåeligt at tage arbejdet med hjem, og det er okay nogle gange, især hvis de par timers ekstra arbejde gør din morgendag eller resten af din uge mere overskuelig. Eisenhower Decision Matrix hjælper dig med at prioritere din opgaveliste, hvilket kan føles utroligt styrkende. 

 

7. Tjek Følelseshjulet 

“Nogle gange kan vi være stressede og ikke vide præcis, hvorfor vi føler os utilpas eller nede. Følelseshjulet hjælper dig med at identificere og analysere dine følelser,” siger Marina. “At forstå, hvad der gør dig stresset, kan være nøglen, der hjælper med at låse op for, hvordan du bedst håndterer din stress og angst.”