Få varmen på regnvejrsdage med en gylden mælk, en rødbede & kakao latte eller en chai latte

Du har måske hørt om gylden mælk, en gammel ayurvedisk, varm drik med plantebaseret mælk og gurkemeje. Det er en “latte”, som er ret hip og moderne og kan fås på flere gode kaffebarer. Faktisk fås den på alle kaffebarerne på Ibiza! Og det er ikke bare gylden mælk - du kan få drikke i alle mulige farver og med mange forskellige smage, og de har alle deres helt egen karakter. Nedenfor finder du opskriften på en klassisk, gylden mælk, plus en rødbede-kakao latte og en chai latte.

 

 

GYLDEN MÆLK

Opskrift til 1 person

Tilberedningstid: 5-10 minutter

 

Ingredienser

  • 220 ml mandelmælk eller havremælk
  • 1 tsk. gurkemeje
  • friskkværnet peber
  • 1 teske kokosolie, smeltet
  • 2 spiseskeer vand
  • agave eller honning (efter egen smag)

 

Tilberedning

  1. Opvarm kokosolien for at gøre den flydende. Bland det med gurkemeje, 2 spiseskeer vand og sort peber, til det bliver til en pasta.
  2. Opvarm den plantebaserede mælk på en lille pande, men lad den ikke koge.
  3. Bland 1 spiseske af den gyldne pasta med noget varmt mælk i et stort glas eller krus, indtil alt er godt blandet sammen. Hæld resten af mælken i glasset eller kruset, og tilsæt agave eller honning, hvis du vil.

 

 

RØDEBEDE & KAKAO LATTE

Rødbeder har en fantastisk virkning på dit helbred, da de er rige på jern, folsyre og vitamin A og C. Kakao har været kendt inden for den medicinske verden for at være ekstremt godt for hjertet og er rigt på mineraler som magnesium, calcium og kalium.

 

Opskrift til 1 person

Tilberedningstid: 5-10 minutter

 

Ingredienser

  • 200 ml mandelmælk eller havremælk
  • 2 spiseskeer rødbedepulver (fås i helsekostforretninger)
  • 1 spiseske rå kakaopulver
  • 2 spiseskeer vand
  • agave eller honning (efter egen smag)

 

Tilberedning

  1. Bland rødbedepulver med kakao og 2 spiseskeer vand, til den bliver til en pasta uden klumper.
  2. Opvarm den plantebaserede mælk på en lille pande, men lad den ikke koge.
  3. Put den røde pasta i et glas eller et krus, hæld lidt mælk i, rør omhyggeligt rundt og hæld resten af mælken i. Rør rundt og nyd den så!

 

 

CHAI LATTE

Chai stammer oprindeligt fra Indien og er en krydret tedrik lavet af aromatiske, indiske krydderier og urter. I dag fås forskellige slags chai latte på de fleste caféer og tehuse i Vesten. Men den her er lidt anderledes, fordi den er lavet på mandelmælk eller havremælk, i stedet for almindelig mælk.

 

Opskrift til 1 person

Tilberedningstid: 5-10 minutter

 

Ingredienser

  • 200 ml mandelmælk eller havremælk
  • 2 spiseskeer chai-pulver (fås i helsekostforretning)
  • agave eller honning (efter egen smag)

 

Husk: hvis du ikke kan finde chai-pulver, så kan du bruge chai-te. Opløs en tepose i 30 ml vand for at lave en meget stærk te, og hæld den i den opvarmede plantebaserede mælk.

 

Tilberedning

  1. Opvarm den plantebaserede mælk på en lille pande, men lad den ikke koge.
  2. Bland chai-pulveret i et glas, eller et krus, med lidt varm mælk. Bland det omhyggeligt, til det bliver til en jævn pasta. Hæld resten af mælken i og rør rundt.

 

 

Mirjam Leslie-Pringle

Mirjam Leslie-Pringle is a food expert, photographer and owner of the popular vegetarian recipe blog veggieverymuch.com. Born and raised in the Netherlands, Mirjam left Amsterdam three years ago with her family to start a new adventure on the island of Ibiza. Together with her husband, three kids, four horses, three dogs and a cat, Mirjam’s days are filled with work, fun, and of course, healthy and delicious food.