En wokret med forskellige bladgrøntsager såsom spinat, julesalat, og baby pak choi. Dressingen er lavet af honning, hvidløg, sojasauce og ristede sesamfrø. Serveres med brun basmatiris.


Opskrift til 2 personer
Tilberedningstid: 40 minutter
Ingredienser til vinaigretten
- 4 spsk. sojasauce
- 2 spsk. limesaft
- 2 spsk. agave
- 1 spsk. frisk ingefær, finthakket
- 1 fed hvidløg, presset eller skåret i meget tynde skiver
- 1 spsk. sesamolie
Ingredienser til wokretten
- 150 g brun basmatiris
- 1 baby pak choi, halveret
- 150 g frisk spinat
- 2 hoveder julesalat, skåret i fire dele

Tilberedning
1. Tilbered vinaigretten ved at blande alle ingredienser sammen.
2. Kog risene i henhold til vejledningen på emballagen, og lad den hvile tildækket af et låg. Varm 4 spsk. af vinaigretten op i en pande, og steg julesalaten i kort tid ved høj varme, indtil den begynder at blive brun - cirka 5 minutter. Kom derefter julesalaten på en tallerken.
3. Gør panden ren, og steg pak choi-salaten på samme måde som julesalaten. Det bør tage cirka 4 minutter, for den bliver hurtigt brun. Kom pak choi-salaten på tallerknen med julesalaten.
4. Gør panden ren igen, og steg spinaten på samme måde som de andre grøntsager. Kom den på tallerknen sammen med julesalaten og pak choi-salaten.
5. Fordel risen på 2 tallerkner, tilsæt grøntsagerne, og dryp resten af vinaigretten hen over dem. Pynt med friskmalet sort peber. Serveres med et stykke lime.