Disse opskrifter tager lidt tid, men tro mig: de er det værd. Forårsruller ser fantastiske ud. Særligt, når du bruger masser af farver. Kombinationen af østershatte og mango lyder måske lidt speciel, men det er super lækkert. Svampe er kendt som en ingrediens, der virkelig rammer alle de rigtige umami-noter. Og østershatte har en kødagtig smag, der gør dem endnu bedre. Pynt med lidt ekstra grønt, så kommer din rulle til at se endnu mere fantastisk ud.
Opskrift til 8 forårsruller
Tilberedningstid: 40 minutter
Ingredienser til forårsruller
- 200 g østershatte, skåret i ca. 1 cm tykke strimler
- 2 spsk. mild olivenolie til at stege svampene i
- 1 mango, skrællet og i strimler
- 1/3 agurk, befriet for kerner og skåret i tynde strimler
- Friske mynteblade
- 2 håndfulde vårsalat
- En lille skål lucernespirer
- 8 ark rispapir
- 2 forårsløg, skåret i ringe, til pynt
Ingredienser til lime/sojasauce dressingen
- 2 tsk. sesamolie
- Saften fra 1 limefrugt
- 4 spsk. sojasauce
- 2 spsk. sød chilisauce
- 2 tsk. agave- eller ahornsirup
Tilberedning
1. Steg østershattene i olivenolie i omkring 5 minutter til de begynder at tage farve og blive lidt sprøde i enderne. Tag dem af blusset, og drys lidt salt over dem.
2. Varm en gryde med tilstrækkelig meget vand til at dække et helt ark rispapir. Må ikke koge – vandet skal være varmt, men ikke varmere end at du kan stikke hånden ned i det.
3. Skær mango og agurk i tynde stykker, samme størrelse, og pluk den friske mynte af stænglerne.
4. Læg rispapiret i det varme vand. Vandet må ikke være varmere end at du kan stikke hånden ned i det. Du vil bemærke at arket straks begynder at blive blødt. Når papiret er helt smidigt, tager du det op af vandet og lægger det så pænt som muligt på en ren overflade.
5. Fyld rispapiret: på den nederste halvdel lægges 3 mynteplade på en række. Læg derefter nogle østershatte, agurk og mango oven på dem og derefter lidt vårsalat og lucernespirer. Rul arket så fast som muligt (uden at det går i stykker), og fold siderne indad så der dannes en lille pakke. Du har nu en perfekt forårsrulle.
6. Bland alle ingredienserne til lime/sojasauce dressingen grundigt sammen. Server forårsrullerne med ringe af forårsløg og dressingen.