Prøv denne hjemmelavede version af Rouhis ikoniske misosuppe - en ret, du ikke vil kunne få nok af.
Misosuppe blev et dagligt måltid for samuraierne i oldtiden og er en del af fundamentet i det japanske køkken. I dag antages det, at tre fjerdedele af Japan spiser misosuppe mindst en gang om dagen. Denne basissuppe er høj i protein, men lav i kalorier og kan serveres på mange forskellige måder.
Denne ret er oftest lavet af ‘dashi’, en traditionel japansk fiskefond. Hos Rouhi har vi udviklet en enkel, men lækker vegansk misosuppe, som ikke kræver fiskefond. Basen består af misopasta og kombu (en type tørret tang), som er spækket med næringsstoffer og smag, plus det er vegansk og supersundt. Vi afslutter suppen med frisk daikon, røget bagt shiitake og forårsløg for ekstra tekstur og smag. Vores forslag? Lav en dejlig stor gryde og vink farvel til sandwich og salater, for du har lige klaret frokost eller aftensmad for hele ugen. Du kan smide nogle æg, tofu, grøntsager eller fisk deri, og endda servere med ris som tilbehør for et mere mættende måltid. Du kan gøre lige, hvad du har lyst til!
Antal personer: 6 - 8
Tilberedningstid:
10 minutter til misosuppe
10 minutter til shiitake
5 minutter til pynt
Bagetid:
20 min
Ingredienser:
- 120 g kombu dashi base*
- 1 liter vand
- 30 g hvid miso
- 30 g rød miso
- 30 g riseddike
- 100 g glukose
- 200 g daikon (kvarte skiver)
- 500 g shiitake (kvarte)
- 100 g forårsløg (skåret i tynde skiver)
*Kan købes hos din lokale asiatiske købmand.
Tilberedning:
- Bring vand og kombu dashi i kog.
- Når det er varmt, tilsæt misopastaen og bland grundigt.
- Tilsæt glukosen og afslut med eddike.
- Efter grundig blanding, lad suppen simre i 15 minutter.
- Steg shiitaken i en slip-let pande ved høj varme. (Hvis du har en støbejerns wok eller stegepande, så brug den. Metallet vil give shiitaken en flot, forkullet farve og smag)
- Anret en lille håndfuld af daikon og shiitake i en skål og hæld din varme suppe over. Afslut med et drys forårsløg og nyd den.