Veggie-burgeren har længe været en uundværlig del af menuen, og heldigvis finder flere og flere lækre vegetariske alternativer vej til vores tallerkener. Denne burger med sorte bønner er lækker og krydret og klar til at spise på 40 minutter. For de, der er vilde med krydret og stærk mad, og som kan klare et ekstra spark af chili, kan man tilføje en ekstra skefuld hjemmelavet piri piri-sauce – hvis man altså tør.
6 portioner
Du har brug for:
- en foodprocessor eller en god blender
- en lille stegepande
- et ovnfad
INGREDIENSER
BØFFER AF SORTE BØNNER
- 1 dåse (økologiske) sorte bønner
- 1 rød chili
- 2 (økologiske eller fritgående) æg
- 100 g valnødder
- 1 fed hvidløg
- 1 lille håndfuld friske basilikumblade, finthakket
- 1 lille håndfuld frisk koriander, finthakket
- 1 tsk salt og friskstød sort peber
- 3 spsk. olivenolie
BURGERBOLLER
- 6 burgerboller (vi har brugt sorte burgerboller, farvet med fx kul eller sort pastafarve)
- Salatblade
- 2-3 tomater skåret i skiver
- 1 rødløg, skåret i ringe
- (vegansk) mayonnaise
- Piri piri-sauce
PIRI PIRI-SAUCE
- 1 lille rød (piri piri) peber (see photo)
- 3 fed hvidløg
- 1 rødlød, skrællet og skåret i tern
- 2,5 spsk røget paprikapulver, ikke den stærke variant
- 3 spsk æblecidereddike
- 1,5 spsk worcestershire-sauce
- Skrællen og saften af 2 citroner
- 1/2 tsk salt
TILBEREDELSE 40 minutter
BØFFER AF SORTE BØNNER
Forvarm ovnen til 180 grader.
Dræn de sorte bønner i et dørslag, indtil næsten al væsken er væk. Anbring alle ingredienser – undtagen krydderierne – i foodprocessoren, og blend dem, indtil blandingen er fast. Sørg for at blandingen ikke er alt for glat, for det er fint, at bøffen får en lidt grov struktur! Større bønnestykker er det bedste.
Arbejd urterne ind i burgerblandingen ved at bruge dine hænder. Ælt derefter bønneblandingen i bøffer med fugtige hænder. Placer dine 6 bøffer i et smurt fad og bag dem i 12 minutter. Glem ikke at vende dem i løbet af de 12 minutter.
BURGERBOLLER
Bag bollerne kortvarigt i en varm stegepande eller i ovnen, så de bliver lidt sprøde.
Spred lidt (vegansk) mayonnaise på dine boller og læg salatblade, tomat, rødløgsringe og din burger på. Hvis du kan håndtere det, så tilføj lidt krydret piri piri-sauce til dit færdige mesterstykke.
PIRI PIRI-SAUCE
Bland alle ingredienserne i din foodprocessor eller blender – så er du klar!