Wellness på arbejdspladsen: Hold du dig sund fra 8-16

Du oplever det hver dag, men måske tænker du ikke meget over det: wellness på arbejdspladsen. Det handler ikke bare om at have en god siddestilling ved skrivebordet og spise firmafrugt – det handler om dine omgivelser som helhed. Vidste du, at i nogle lande har man indført retningslinjer for, hvor meget lys der er tilladt i kontorlandskaber? 

 

Det handler om lys

På samme måde som for meget (eller endda for lidt) dagslys kan gøre dine øjne trætte, så er kunstigt lys heller ikke alt for godt for dig. Måske har du bemærket, at du kniber øjnene sammen, når du kigger på din skærm, eller at dit hoved begynder at gøre ondt efter et par timer på kontoret. Disse almindelige tegn kan være et hint om, at lyset på dit kontor ikke er, som det burde være. Hvis du er får det dårligt af fluorescerende lys, kan du prøve at skifte pærerne og justere indstillingerne på din computer. Hvis du bruger kontaktlinser eller briller, kan du overveje at investere i særlige briller, der filtrerer det skadelige skarpe lys fra skærmen.

 

Tør luft, fugtig luft

Har du nogensinde tænkt over luftkvaliteten på dit kontor? Tør luft er dårligt for dine øjne, mens en høj luftfugtighed heller ikke er godt for dit helbred. Hvis du lægger effekten af temperaturen oveni, kan det have en stor påvirkning. Ifølge en undersøgelse foretaget af universitetet i Twente kan højere temperaturer give mere støv i luften, hvilket kan medføre mere irritation for hud og øjne. 

 

Duft godt, og bliv mere effektiv

Men ikke nok med det. Luftens duft kan også påvirke, hvordan du har det på arbejdet. Du kender sikkert allerede til aromaterapi, hvor man behandler ved hjælp af særlige dufte. Det kan også have en positiv effekt på arbejdspladsen: en særlig duft kan få dig til at føle dig bedre tilpas, også ved dit skrivebord. Hvem kunne ikke tænke sig det?   

 

Et grønt kontor

Og nu skal det handle om luftkvaliteten: se dig omkring, eller, endnu bedre, gå en tur rundt på kontoret. Hvor mange planter kan du tælle? Planter er vigtige til at rense luften i ethvert rum. Vi bruger dem som dekoration derhjemme, men nogle kontorer kan godt tåle at blive lidt grønnere.

 

Vil du læse mere om den positive effekt, planter kan have på vores indendørs omgivelser? Klik her.

 

Lav om på, hvordan du sidder

Det handler selvfølgelig også om, hvordan du sidder på arbejdet. Der findes mange måder og tips, men det vigtigste er, at du sidder behageligt. Det bedste råd er at skifte, hvordan du sidder, et par gange om dagen, for at undgå muskelsmerter, stive led - eller endnu værre - en “arbejdsskade.” Vil du sikre dig, at din krop er afslappet, når du er færdig med arbejdet? Se vores eksklusive video med den ideelle yogasekvens til efter arbejdet.

 

Mindre kaffe, mere te

Det er nok det mest indlysende tip, men selv når du sidder stille hele dagen, er det stadig vigtigt, at du drikker nok. En kop kaffe med masser af sukker og mælk kan være fristende, men det holder dig ikke ligefrem hydreret. Vælg i stedet te eller vand på kontoret. Disse to alternativer indeholder også færre kalorier, så du af og til kan droppe den intense træning efter arbejdet.

 

Glem ikke de korte pauser

Vi taler ikke om turen til kantinen for at hente en snack, men de små øjeblikke, hvor du rejser dig op fra dit skrivebord. Få ordnet nogle ting, eller gå en kort tur, for eksempel. Hvis du kommer udenfor og får noget frisk luft, vil du være være sundere og mere vågen på arbejdet.

 

Luk dine øjne

Meditation kan også være et vidundermiddel på arbejdspladsen, selvom det kun er i et par minutter. Luk øjnene, træk vejret dybt ind og pust så ud igen. Du vil mærke, at din krop føles lettere. Har du brug for hjælp? Tjek en af de mange meditationsøvelser, vi har designet til dig.

 

Føler du dig ikke rigtig godt tilpas på arbejdet? Eller er du bare nysgerrig efter, om du kan få det bedre? Så prøv et af disse tips, det skal nok virke.