Sæt intentioner og følg dem til dørs med vores guide til at leve med mening.
Så nu, hvor du har fundet dit formål, hvordan vil du så arbejde på at opfylde det? Uanset om dit formål er stort eller lille, jo mere du arbejder med det - jo mere vil føle, at det lykkes for dig. Sådan laver du en plan for året, så du kan blive den bedste udgave af dig selv.
Sæt intentioner, ikke mål
Mange af os er indrettet til en "alt-eller-intet"-tankegang. Det er dejligt at drømme stort, men nøglen til selvudvikling er ikke at holde fast i perfektionisme. “Jeg opfordrer mine klienter til at sætte intentioner, ikke mål.” forklarer vores formålsekspert Ani Naqvi. Når du sætter dig et mål, kan der ske to ting. Enten når du målet, eller også gør du ikke. Hvis det sidste sker, vil du sidde tilbage med en følelse af skyld og fiasko. Hvis det lykkes dig at opnå det – så er det sådan set det. Din glæde vil være midlertidig, og så er du på jagt efter noget andet. “Målsætning skaber modstand. Vi siger i bund og grund, at vi ikke er tilfredse med det, vi allerede har,” forklarer vores formålsekspert Ani Naqvi. “Du er nødt til at give slip på dit fokus på resultatet.” Hvis et mål er en destination – så er intentionen dit kompas, noget du altid kan have med dig, så du kan holde kursen i den rigtige retning. Her er nogle eksempler på forskellen:
Mål: Sæt en personlig rekord for et 10 km-løb
Intention: Begynde at løbe regelmæssigt og forbedre min kondition
Mål: Få en forfremmelse på arbejdet
Intention: Fokusere på min faglige udvikling og lære nye færdigheder
Mål begrænser dig faktisk til ét muligt resultat. Ved at sætte intentioner – er verden åben for dig. Måske ender du endda med at løbe et halvmaraton eller finde en ny stilling, du er glad for. Når det gælder mål, opfordres vi altid til at gøre dem ‘SMARTE’, så de er opnåelige. Nøglen til at få intentioner til at holde er at tage en 360 graders tilgang – at se på alle områder af dit liv, hvor du kan vokse. Her er en plan, der kan hjælpe dig.
Planlæg dit hidtil bedste år
Vi viser dig, hvordan du gør det:
- Sæt månedlige intentioner
- Skab bekræftelser af personlige formål
- Lav en visionstavle
- Manifestér din vision og dit formål
Følg disse instruktioner for at tilføje undertekster til videoen på dit sprog. Klik på afspil på videoen nedenfor. Tryk på ikonet for Indstillinger (det ligner et tandhjul). Klik på Undertekster/CC, derefter Auto-Oversæt, vælg dit sprog og nyd videoen.
Sæt månedlige intentioner
Så tænk over dit formål – og hvad du kan gøre for at opfylde det i det næste år. Sammen med Ani, har vi lavet et regneark,som du kan udfylde – med intentioner for hvert område i dit liv og for hver måned i året, med fokus på ét bestemt ord. For at hjælpe dig med at udfylde det, er her nogle spørgsmål, der kan sætte gang i tankerne.
- Hvad var din største hindring sidste år for at opfylde dit formål?
- Hvilke vaner vil du gerne ændre fremover?
- Ville det hjælpe dig at lære nye færdigheder?
Lad os sige, at din passion er at synge og skrive sange, og at du har indset, at dit formål er at berøre så mange mennesker som muligt gennem musikken. Måske er din hensigt at udvide dit repertoire og din rækkevidde. Dit ord kunne være – vækst. Derefter kan du tænke på hver måned i året, og hvordan du kan fokusere på vækst.
I januar kan det være at begynde på sangundervisning.
I februar kunne det være at få mere tid til at skrive.
I marts er det måske at optræde - hvad enten det er til open mic-aftener eller ved at lave YouTube-indhold, hvor du synger.
Ved at dele året op og sætte små intentioner for hver måned kan du se, hvordan dit formål har udviklet sig. “Gennemgå dine intentioner regelmæssigt, endda dagligt, for at holde dem for øje”, anbefaler Ani. “Jo mere du fokuserer på dem og samtidig er tilfreds med alt, hvad du har, jo større er sandsynligheden for, at du opnår dem.”
Skab bekræftelser af personlige formål
Hvis du vil opnå noget, skal du tro på det. “Du er nødt til at fokusere på det,” siger Ani. “Du skal sige til sig selv hver dag, at jeg er en fantastisk professionel sanger, og jeg forandrer liv hver dag. Ud fra dette kan du skabe en bekræftelse. Hvis du virkelig ønsker disse ting, må du sætte handling bag ordene.
“Desværre har de fleste af os en negativitetsbias, vi har en tendens til at fokusere på det, vi ikke vil have, i stedet for det, vi vil have. Ved at gentage disse positive mantraer kan daglige bekræftelser være ekstremt virkningsfulde. Denne form for praksis skaber neuroplastiske ændringer i hjernen,” siger Ani.
Neuroplasticitet betyder, at hver gang du får en ny tanke, skaber din hjerne en ny nervebane. Ved at gentage en tanke igen og igen styrker du den vej – og gør det lettere for din hjerne. Forskning viser, atoplæsning af bekræftelser har potentiale til at stimulere specifikke områder i hjernen, der er forbundet med selvværd og tilfredshed, hvilket resulterer i øgede positive følelser, øget selvværd og mindre stress.At oplæse bekræftelser har potentiale til at stimulere specifikke områder i hjernen, der er forbundet med selvværd og tilfredshed, hvilket resulterer i øgede positive følelser, øget selvværd og mindre stress.
Sammen med Ani har vi lavet en guide til, hvordan du kan lave personlige bekræftelser, der virker for dig. Se denne video for at komme i gang.
Lav en visionstavle
Nu har du dine intentioner og bekræftelser – så er det tid til at skabe noget visuelt, der legemliggør dem. Ved at lave en visionstavle og placere den et sted i dit hjem, hvor du ser den hver dag, får du en konstant påmindelse om dine intentioner.
Hvor skal man starte? Her er Anis 4 bedste tips til at lave en visionstavle.
1. Visualiser dine intentioner
Nu hvor du kender dine intentioner for i år, er det tid til at visualisere dem.
2. Find inspirerende billeder og links
Gå på jagt efter billeder, der repræsenterer dine intentioner og drømme. Vælg billeder, der virkelig vækker genklang hos dig. Kig efter billeder, der viser aktiviteter eller inspiration, som får dit hjerte til at synge.
3. Organiser din tavle
Arranger dine indsamlede billeder og links i et visuelt tiltalende layout. Eksperimentér med komposition og skala. Prøv dig frem, gruppér relaterede elementer eller fremhæv vigtige intentioner. Der er ikke noget rigtigt eller forkert - bare nyd processen.
4. Tilføj positive ord
Medtag bekræftelser, der stemmer overens med dine intentioner. Du kan bruge inspirerende citater eller intentionelle ord og gøre dem synlige sammen med dine billeder. Hvis du f.eks. gerne vil opnå mere balance i år, så vælg et ord eller et billede, der symboliserer "balance" for dig.
Manifestér din vision og dit formål
Gem din tavle som et billede, eller print den ud på et stykke papir. Placer det, hvor du ser det hver dag - ved siden af spejlet, som baggrundsbillede på din bærbare computer eller på dit skrivebord. Brug jævnligt et øjeblik på at studere den, bekræft dine intentioner og hold dig motiveret.
Denne artikel er en del af vores masterclass "Sådan finder du dit formål", en serie af artikler og videoer, der er designet til at hjælpe dig med at leve et liv med mere mening. Hvis du vil begynde at aflive myterne om formål, afsløre, hvad der får dit hjerte til at slå hurtigere og bringe mere glæde ind i dit liv, kan du finde resten af indholdet her.