Lad os starte med et brag, “hvis du vil redde verden, må du ændre, hvad du spiser”. Så er det sagt. Men det vidste du sikkert godt? Du var sikkert allerede klar over, at mad er det område i tilværelsen, hvor selv små ændringer kan have en stor effekt. For hvis du tænker over det, så spiser vi ret meget på et liv, 3-4 måltider om dagen og måske endda en sund snack eller to? Enhver kostændring, du foretager dig, kan du faktisk gange med 365 dage på et år, og det vil være din helt egen indsats. Og lad os heller ikke glemme, at kostændringer kan være gode for din sundhed, og de kan også gøre dine madindkøb meget billigere. Vi har samlet et par tricks relateret til kost, som du nemt kan implementere hjemme i dit eget køkken, og som er sunde for både dig og planeten.

1. Spis grønt

Mellem 20 - 30% af den globale opvarmning er forårsaget af menneskelig aktivitet og kommer faktisk fra vores mad- og landbrugssystemer. Men hvis du spiser bare ét plantebaseret måltid om dagen i et år, kan du spare 757.000 liter vand og den samme mængde CO2, som hvis du kørte ca. 4000 km. I forhold til dit helbred har forskningen knyttet den plantebaserede kost til en lavere frekvens af hjertesygdomme, type 2 diabetes samt vægttab sammenlignet med en kost med et højt indhold af kød. Når du spiser uforarbejdede fødevarer (økologiske og bæredygtige, hvis det er muligt), eliminerer du tomme kalorier og øger dit ernæringsindtag, hvilket igen øger dit immunforsvar og dit generelle velbefindende. Din indkøbsliste bør indeholde bæredygtige eller økologiske friske produkter, når det er muligt, såsom frugt, grøntsager, nødder, frø, bønner, fuldkorn, olivenolie, fisk, æg og (mindre) kød.

2. Skær ned på kød og mejeriprodukter

Det er velkendt, at kødproduktion er en stor bidragyder til kulstofemissioner - det producerer lige så meget som alle biler og lastbiler til sammen - så hvis du reducerer dit kødindtag eller helt afstår fra det, kan det have en utrolig positiv indvirkning på både dig og planeten. Hvis det virker lidt for voldsomt med en vegetarisk kost, så overvej at blive fleksitar. Idéen er, at du spiser kød til ét måltid og vegansk til de to andre måltider. Nogle anser det faktisk for mere afbalanceret end at gå helt vegetarisk, fordi det reducerer mere end bare kødforbrug, det begrænser også dit mælke- og ægindtag - en industri, der også påvirker miljøet negativt.

3. Måltidsplanlægning mindsker madspild og stiller sulten

Måltidsplanlægning kan både mindske madspild og stille sulten. Du behøver ikke handle ind lige så ofte, du bruger færre penge på mad, og du spiser sundere. Du køber kun det, du har planlagt, og alt bliver spist - det er basalt set din personlige strategi til at reducere madspild. Når du ved, hvad du skal have at spise, når du kommer hjem, eller når du træder ud af dit hjemmekontor, hjælper det dig også med at modstå trangen til at bestille mad udefra.

4. Bekæmp madspild

En tredjedel af al mad produceret i verden – ender op i skraldespanden, viser et en undersøgelse fra 2017. Grækerne og kineserne smider i gennemsnit 44 kg ud per person hvert år, russerne i gennemsnit 56 kg, sydkoreanerne 95 kg, canadierne 123 kg, portugiserne 135 kg, tyskerne 154 kg, amerikanerne 278 kg, og australiere er i front med 361 kg per person om året. Et FN-panel har vurderet, at udledningen af drivhusgasser forbundet med madspild - det sker i hele fødekæden - kan være op til 8-10% af alle globale emissioner. Hvad kan du gøre for at være med til at bekæmpe madspild? Se dig omkring i dit område for at se, om der er initiativer til at bekæmpe madspild, som organiserer gratis madbytte mellem naboer, kan henvise til restauranter med overskydende mad til en billig pris, viser dig fødevarer i dit område, der er ved at nå udløbsdatoen /], eller steder, der “redder grimme grøntsager”, der ellers aldrig var kommet på hylderne i dit lokale supermarked eller på tallerkenen på en restaurant. Tjek for eksempel Imperfect Foods. Der er sikkert noget i nærheden af ​​dig, ellers kan du fortælle dine venner, når du har rester, du er ved at smide ud.

5. Vælg lokalt

Nogle af de ingredienser i den velsmagende ret, du har planlagt at servere i aften, har flere stempler i deres pas, end du selv har. Udover transport er der forskellige faser i en fødevares livscyklus, der bidrager til deres CO2-fodaftryk, såsom produktion, forarbejdning, opbevaring og madlavning og endelig: spild. Så køb på de lokale markeder, læs varedeklarationen, når du er i supermarkedet, eller se efter lokale landbrugsaktiviteter som en byhave eller landmænd, der giver dig mulighed for at vælge din egen frugt og grønt. Noget andet, du kan tage i betragtning: årstiden. Mens køb af jordbær fra en lokal gård om sommeren giver få udledninger, vil køb af lokale jordbær om vinteren have et meget større fodaftryk på grund af den energi og gødning, der er nødvendig for at producere dem på denne årstid. Ganske vist er det ikke altid let at finde alle produkter og ingredienser lokalt, men selv lidt kan gøre en forskel.

6. Kend oprindelseslandet

Okay, det lyder måske lidt modsat nummer 5 på denne liste. Men forskere fra John Hopkins Center for a Livable Future har konkluderet, at lokal produktion ikke altid er det bedste ud fra et klimaforandringsperspektiv. Det er ikke kun oprindelseslandet, der har betydning for klimaet. Effektiviteten af ​​maddyrkningen, den anvendte teknologi, ressourcer osv. påvirker også mængden af ​​producerede drivhusgasser. Medforfatter Martin Bloem forklarer, at europæisk jord for eksempel ofte er mere frugtbar, hvilket gør produktionen mere effektiv end i lande, hvor man har fældet skov for at skabe græsningsarealer. Så næste gang du køber dine foretrukne cherrytomater, hvorfor så ikke undersøge, hvor de kommer fra, for at se, om du vælger rigtigt?