Sådan tilgiver du dig selv på selvkritiske dage

Det er vigtigt at vide, hvordan man tilgiver sig selv. Vi kan alle være vores egen værste selvkritiker, og vi har alle været der: endeløse tanker, konstant selvforagt, mens du gentager de ting, du har sagt og gjort igen og igen i dit sind. I buddhismen er denne tilstand af rastløshed kendt som “monkey-mind” - abesind. Det er, når dit sind opfører sig som en fræk abe, der sidder oppe i et træ, råber af dig, mobber dig og kaster tilfældige tanker din vej, som er svære at ignorere.

 

I de perioder, hvor tilgivelse for dig selv virker umulig, er det vigtigt at finde et værktøj i din værktøjskasse til velvære, der kan hjælpe. En måde at dæmpe negative tanker og sikre, at usikkerhed og selvkritik ikke dominerer. Det kan alt sammen føles lettere sagt end gjort. Men denne tilgivelsesmeditation fokuserer på at berolige sindet, være til stede i nuet, reducere skyldfølelser samt finde indre ro og balance. Husk, vi laver alle fejl. Du skal lære af dem, tilgive dig selv og andre, og komme videre. Det vil denne meditation hjælpe med.  

 

Anna Scott Miller

Anna Scott Miller

Efter en intens uddannelse som yogainstruktør hos Delight Yoga Amsterdam, blandt andre, underviser Anna Scott Miller i ashtanga, vinyasa, yin og hatha yoga ved Delight Yoga, Equal Yoga, New Yogaschool og Yoga Academy Netherlands (YAN). Er du interesseret i at leve med mere mindfulness? Så er Anna den rette yogi for dig. Hun har en masse erfaring med at undervise i meditation, pranayama (åndedrætsøvelser) og yoga nidra. Hvad kan hun lide at lave i sin fritid? At være ude i naturen, klatre, mødes med venner og bruge tid på selvudvikling. Nå ja! Og at rejse. Hvert år besøger hun sine yogalærere på Bali og i Indien.