Stress er en uundgåelig del af livet. Men selvom man ikke kan undgå stress, kan man godt beskytte sig følelsesmæssigt mod det. Klinisk psykolog Erin Olivo, som er specialiseret i kognitiv terapi baseret på mindfulness, beskriver hvordan.
Vi kender alle følelsen: den pludselige alarmtilstand, som giver hurtig vejrtrækning, får hjertet til at banke hurtigere og musklerne til at spændes. Stress forbereder kroppen på flugt eller kamp. Det er et levn fra vores evolutionære fortid, som stadig kan hjælpe os med at klare nogle af livets udfordringer. Men når stress varer i en længere periode, eller når den normale stress begynder at hobe sig op i en grad, hvor tilstanden begynder at fylde for meget, kan det skade din fysiske og følelsesmæssige velvære alvorligt.
.jpg?sw=285&sh=370&sm=fit&cx=0&cy=0&cw=285&ch=370&sfrm=jpg)
I en tidsalder med lange arbejdsdage, krævende forhold og sociale medier, som skal opdateres hele tiden, kan den kroniske stress nemt komme krybende ind i vores liv. Dr. Erin Olivo ser den ødelæggende effekt af stress i sin private praksis på Manhattan hver eneste dag. For at lære sine patienter at blive bedre til at håndtere stress lærer hun dem nogle øvelser for krop og sind, blandet andet meditation, for at træne dem i ‘mindfulness’. Det kræver lidt øvelse, siger dr. Olivo, men det er noget, alle kan lære. Her fortæller hun om usund stress, hvordan man kan genkende tilstanden, og hvordan man bekæmper den.
Stress kædes nogle gange sammen med alt fra depression til hjertesygdomme. Mange bliver anspændte, bare de hører ordet. Men fortjener stress virkelig sit dårlige ry, eller er det ikke altid kun skadeligt?
“Stress opstår egentlig bare, når kroppen reagerer på noget, som er udfordrende. Du kan opleve, at dine muskler spændes, hjertet banker løs, og du har svært ved at trække vejret. Disse kropslige reaktioner på stressfaktorer, som gør dig klar til kamp eller flugt, er ikke nødvendigvis dårlige. Men over en længere periode kan stress føre til højt blodtryk, maveproblemer, kroniske muskelsmerter, træthed, søvnløshed, kropsspændinger og andet. Det er kronisk stress. Kronisk stress får folk til lægen. Undersøgelser har vist, at en tredjedel af alle besøg hos praktiserende læger skyldes stressrelaterede symptomer. Når vi har disse symptomer, er det tegn på, at vi skal være bedre til at håndtere vores emotionelle stress.”
Hvad kan vi gøre for at reagere på disse tegn og blive bedre til at håndtere stress?
“For det første, ved virkeligt at forstå hvad vi føler, når vi er stressede. Og der er mindfulness en stor hjælp. Mindfulness hjælper os med at gøre mere end bare at reagere på stress. Det gælder om at finde ud af, hvad vi virkelig føler, om at være mere opmærksomme på vores stress. Når du er mindfuld, eller opmærksom på din stress, betyder det, at du kan adskille dig fra den, så dine tanker og følelser bliver objekter, du kan observere. Det er svært, men nogle gange, kan du sidde så fast i det, du føler, at det kan være svært at se på det udefra. Men det er noget, du kan træne; det er en evne, som man kan lære. Jeg lærer mine patienter, hvordan de laver mindfulness meditation for at styrke deres mindfulness-muskel.”
Men hvordan træner man sig i mindfulness?
“Stress opstår i kroppen, så det er det første, du skal være opmærksom på. Start med kroppen, med dit åndedræt. Når du bliver fokuseret på, hvor dit åndedræt er, hvor du fysisk kan mærke det, så vil dine tanker måske gå videre til noget andet. Når du begynder at tænke på andre ting, skal du rette fokus tilbage mod åndedrættet. Ved at gøre det træner du dig i at være opmærksom. Det er ikke forkert, at du kommer til at tænke på noget andet, når du mediterer. Øvelsen er netop at rette dit fokus tilbage.”
Kan alle gøre det?
“Naturligvis. Når folk tænker på meditation, får de ofte billedet af en, som sidder i skrædderstilling på en pude. Og det er helt klart en god måde at dyrke meditation på, men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan. Du kan gør det alle steder, og det behøver bare at være fem minutter eller fem vejrtrækninger. Hvis du vil prøve, så vil jeg foreslå, at du gør noget, du alligevel skulle gøre - for eksempel at børste tænder eller tage et brusebad - og gøre det til en øvelse i mindfulness. Når du begynder at tænke på noget andet, så træk fokus tilbage til den følelse det er at være lige der i det brusebad. Det er en enkel meditationsøvelse og en god måde at komme i gang på. Hvis du vil prøve en mere decideret meditation, kan du begynde med en øvelse på fem minutter. Det kan være svært at lave lange meditationer, men det bliver nemmere og nemmere.”
Er der nogle typisk, almindelige årsager til stress, som du ofte ser i din kliniske praksis?
“Jeg tror, at den vigtigste årsag til stress er, at vi lever i verden, hvor vi hele tiden er på, og det lægger meget pres på os i forhold til hele tiden at være koblet på og tilgængelige. Vores arbejdsdage går ud over de sædvanlige timer fra ni til fem. Oven i det så får de sociale medier os til at opføre os som PR-managere for vores eget liv. Det er stressende. Folk har brug for at sætte tempoet ned og bare lave ingenting. Nogle andre almindelige stressfaktorer er de mere traditionelle, som at have relationer til andre mennesker. Når man har en partner, en ven, eller et barn bliver livet mere kompliceret. Folk har ofte svært ved at navigere rundt i det, og det gør dem stressede.”
Du er ekspert i stress, men føler du dig nogensinde selv stresset?
“Ja, selvfølgelig! Når jeg løber for at nå toget, og jeg kommer for sent til det, så føler jeg mig stresset. Men når jeg først er kommet på toget, så laver jeg nogle åndedrætsøvelser og får mig selv tilbage i en afslappet tilstand. Det er menneskeligt at være stresset, det er en del af livet. Det er vigtigt at indse, at målet ikke er, at man aldrig skal føle sig stresset igen. Målet er, at vi virkelig kan mærke vores stress, identificere den, og så gøre noget ved det.”
Til sidst, har du et dagligt rutine?
“Før jeg starter min dag med at modtage patienter, laver jeg en hurtig meditationsøvelse på 10 minutter. Jeg bruger den til at få jordforbindelse og komme i en tilstand, hvor jeg er til stede, før jeg begynder dagen.”
