Lær, hvordan du kan træne din hjerne til at forblive rolig og mindre stresset, gennem denne enkle, 5-dages masterclass med eksperten Ruby Wax
Rituals har et stort ønske om at gøre mindfulness til en del af alle menneskers travle liv. For når det handler om at skabe mental ro og klarhed, så har videnskaben talt sit tydelige sprog: Mindfulness hjælper dig virkelig med at gentræne din hjerne, så den bedre kan håndtere både små og store doser af stress.
Vores 5-dages masterclass “Mindfulness i det moderne liv” er designet til enten at fungere som en introduktion til mindfulness til dem, der endnu ikke har prøvet det, eller som en reference og guide til dem, der gerne vil intensivere deres aktuelle anvendelse af mindfulness.
Forløbet er blevet skabt i samarbejde med vores mindfulness ambassadør Ruby Wax, som har en mastergrad i mindfulness-baseret, kognitiv terapi (MBCT) fra University of Oxford, og det indeholder daglige videoer, hurtige øvelser og enkle tips, som introducerer dig til mindfulness, forklarer, hvordan mindfulness fungerer, og giver dig nogle praktiske værktøjer, som du kan integrere i din hverdag.
“Min tilgang til mindfulness er meget enkel”, siger Ruby. “Mine forløb er designet til dem, der gerne vil styre deres negative tanker ved at træne det, der foregår i deres hoved, på samme måde, som vi træner enhver anden muskel. Hvis du for eksempel tænker: Jeg er ikke god nok, jeg er en fiasko, og ingen kan lide mig – hvordan håndterer du så disse tanker? De fleste mennesker svarer, at det kan de ikke, fordi de er overvældede og stressede. Her er mindfulness et rigtig godt værktøj. Mindfulness handler om at acceptere, at du ikke kan stoppe disse tanker, men du kan stoppe det, der som regel sker, når du har tænkt disse tanker.”
Denne 5-dages mindfulness masterclass indbefatter:
5 x artikler
5 x videoer
7 x opgaver
Du finder alle artikler, videoer og opgaver via nedenstående links:
På første dag i vores masterclass afslører vi, hvad mindfulness er, og hvad fordelene ved mindfulness er. Derudover får du en hurtig mindfulness øvelse, som du kan afprøve.
Sådan får du dit travle sind til at fokusere i en hektisk verden.
Vi er alle distraherede på den ene eller anden måde, men i dag finder du ud af, hvordan du hurtigt kan skabe fokus og føle dig mindre stresset.
Neuroplasticitet: Sådan omorganiserer du din hjerne for at skabe mere ro.
Mener du, at dine tankemønstre ikke kan ændres? Det passer ikke. Mindfulness træning kan hjælpe dig med at etablere nye, positive, langvarige vaner.
Derfor har vi alle brug for et værktøj til at håndtere de stressende situationer i livet.
Uanset, om situationen opstår på arbejdet eller derhjemme, så giver Ruby dig nogle værktøjer, så du kan bruge mindfulness til at håndtere stress, når den opstår.
Sådan bruger du mindfulness til at reducere hverdagens bekymringer.
Mindfulness kan hjælpe dig med at håndtere enhver svær situation lige fra usikkerhed og ensomhed til generel utilfredshed i hverdagen. Sådan gør du.
Om Ruby Wax:
Ruby har en mastergrad i psykoterapi fra Regent’s College, London, og en mastergrad i mindfulness-baseret, kognitiv terapi fra University of Oxford. Hun har skrevet seks bøger om videnskaben bag mindfulness, hun rådgiver regelmæssigt virksomheder i integration af mindfulness på arbejdspladsen, hun har samarbejdet med velgørenhedsorganisationer inden for mental sundhed om mindfulness-initiativer, og hun har endda skrevet og præsenteret et one-woman-show ved navn ‘How to be Human’, som ser på, hvordan hjernen fungerer.
Få mere at vide om Ruby Wax her. Har du lyst til at komme i gang med vores masterclass med det samme? Klik her for “Mindfulness i det moderne liv”.
Du kan også browse vores andre masterclasses om bedre søvn og mere glæde her.