Hjertesalat er en mindre velkendt salattype, der minder mest om romainesalat. Den er sød og kompakt, og den giver denne japanskinspirerede suppe lidt mere struktur. Shiitake svampe har en mere kødfuld konsistens end de fleste svampe, hvilket gør dem mere mættende.
Opskrift til 2 personer
Tilberedningstid: 20 minutter
Ingredienser
- 100 g sobanudler
- 700 ml vand
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1 stor tsk. revet ingefær
- 3 spsk. sojasauce
- 1 tsk. kinesisk femkrydderi
- 100 g shiitake svampe
- 1 spsk. olivenolie
- Salt og peber
- To små håndfulde bønnespirer
- 1 til 2 hoveder hjertesalat skåret i tynde strimler på langs
- En lille håndfuld frisk koriander, kun bladene
Tilberedning
Trin 1: Tilbered sobanudlerne i henhold til anvisningerne på pakken. Skyl dem godt med koldt vand, og lad dem hvile et stykke tid.
Trin 2: Varm vandet op, tilsæt bouillonterningen, revet ingefær, sojasauce og kinesisk femkrydderi, og bring vandet let i kog.
Trin 3: Skær i ventetiden shiitake svampene i skiver, og steg dem i olivenolien, indtil de har en pæn farve. Smag til med salt og peber.
Trin 4: Anbring nudlerne, shiitake svampene, hjertesalaten og bønnespirerne i en rede på tallerknen, og hæld den kogende bouillon over den. Dekoreres med koriander og serveres med det samme.