Musen for vores seneste kollektion? En delftsblå krukke

Rituals har samarbejdet med Rijksmuseum om en ny serie af luksusprodukter til hjem og krop: vores Amsterdam Collection. Kollektionen har et kunstnerisk design inspireret af en ikonisk delftsblå krukke fra det 17. århundrede, og den hylder den tid, hvor Østen mødte Vesten i det blomstrende Holland. 

 

Krukken, der inspirerede vores Amsterdam Collection, står nu i Rijksmuseum. Men længe før, den blev en museumsgenstand og en muse for vores designere, var krukken et eksotisk blikfang i en stilfuld indretning. Femke Diercks, som er kurator ved Rijksmuseum, tager os tilbage til det 17. århundrede og fortæller om dens fantastiske historie.

 

 

 Krukken ligner kinesisk porcelæn. Men det er det egentlig ikke - det er fajance, og den er ikke lavet i Asien, men på et keramikværksted i Delft. Det er faktisk en kopi. Gør det den mindre værd som museumsgenstand?

 

“Nej, på ingen måde. Det er det, der gør den til sådan et særligt objekt - designet henter inspiration fra kinesisk porcelæn, men teknikken er typisk hollandsk. Den kombinerer påvirkninger fra Asien og Holland, hvilket er typisk for hollandsk fajance i denne periode.”

 

Hvor kom de asiatiske påvirkninger fra?

 

“De europæiske keramikere vidste længe ikke, hvordan de skulle lave porcelæn. Det var kun kineserne, der vidste, hvordan man gjorde. VOC - det hollandsk-ostindiske kompani - importerede porcelæn fra Kina, hvilket med det samme blev meget populært i Holland. Delft-keramikerne begynde at imitere porcelænet med deres egne teknikker fra keramikken. Fabrikken, hvor krukken blev fremstillet, blev kaldt The Porcelain Ashbarrel. Ordet "porcelæn" refererer klart til det materiale, som keramikerne prøvede at efterligne.

 

Keramikerne brugte fajance dækket med et lag af tinglasur. Dekorationerne var tydeligt inspireret af kinesisk porcelæn, men de var tilpasset, så de passede til den lokale smag - hvor kineserne havde smag for det enkle, kunne europæerne lide masser af ornamenter. Hvis du kigger på låget til krukken, der inspirerede vores Amsterdam Collection, så ser du, at det er fuldt dekoreret. Det er et smukt eksempel på den typiske delftsblå keramik, der blomstrede under indflydelsen af handelsrelationerne til Asien.”

 

Kan du fortælle os noget om de fugle og blomster, der er portrætteret på krukken?

 

“Udover de små fugle, kan du også se en masse påfugle på krukken. Påfugle var et populært dekorativt motiv på europæisk keramik, da de var et symbol på stolthed og velstand. Blomsterne er lidt mere vanskelige at identificere, men de ligner meget de blomster, der blev malet på asiatisk porcelæn. De asiatiske blomster giver krukken et eksotisk udseende, mens mønstrene af de større og mindre fugle skaber en særlig rigdom.” 

 

Hvad blev krukken brugt til?

 

“Disse krukker med låg var udelukkende til dekoration - de blev ikke brug til at opbevare ting eller til at putte blomster i. Krukken stod sandsynligvis på en kamin eller et andet stedet i hjemmet hos en velhavende familie som en måde at udvise stil og raffinement på. Krukken er meget høj, næsten en halv meter, så den må have været meget værdifuld. Hvem, der end har købt den, må have været på udkig efter et ordenligt blikfang i deres indretning.”

 

Krukken står nu på Rijksmuseum. Er den stadig et blikfang?

 

“Naturligvis! Den er en del af vores faste udstilling af europæisk keramik. Krukken er et af kollektionens helt store trækplastre. Hvis du har mulighed for at besøge Rijksmuseum, skal du helt sikkert tage ind og se den.”

 

Og lad os slutte af med et mere personligt spørgsmål: Har du en personlig rutine?

 

“Det har jeg faktisk. Min aftenrutine er ikke noget særligt - jeg påfører en creme og reder mit hår - men det er der, jeg giver slip på dagens stress. Jeg har et lille barn derhjemme, så mine dage kan være ret hektiske.  Jeg vil gerne bruge tiden til at stoppe op og slappe lidt af. På samme måde får jeg energi og slapper af på min daglige cykeltur til Rijksmuseum, inden arbejdsdagen går i gang.”

 

 

Vores Amsterdam Collection er en eksklusiv kollektion af produkter til hjem og krop, som er skabt i et tæt samarbejde med Rijkmuseum. Kollektionen har hollandske tulipaner og japansk yuzu og hylder på denne måde den historiske forbindelse mellem øst og vest. Kollektionen blev lanceret sommeren 2019 og fås eksklusivt ved Rijksmuseum, Rituals Leidsestraat, www.Rituals.com og www.bijenkorf.nl, Bijenkorf Amsterdam og om bord på det hollandske flyselskab KLM.