I jagten på lykken fokuserer vi ofte på de mere monumentale ting i livet – som at få drømmejobbet eller et eventyrligt bryllup. Men uanset hvor godt det føles at få de ting, så forsvinder den lykkefølelse, de bragte, når den umiddelbare glæde har lagt sig. Så du skal ikke gå efter at finde lykken i de store begivenheder og succeser. I stedet for skal du lære dig selv kunsten at finde glæde i de små ting.
Fordi vi normalt er så fokuserede på de store ting i livet, glemmer vi ofte de små ting, som er gode for vores krop, sind og sjæl. I modsætning til de store begivenheder i livet og bedrifter, som vi er stolte af, så er det de små ting, som kan bringe ægte, vedvarende glæde. Ikke en flygtig, brusende lykke, men en dyb følelse af velvære, som vi har med os gennem gode og dårlige tider. I vores nye virkelighed er det vigtigere end nogensinde før at være proaktiv i forhold til at skabe og værdsætte de små øjeblikke af lykke.
LÆR AT NYDE DE SMÅ TING MED 5 NYE VANER
Er du usikker på, hvordan du kan nyde livets små glæder? Sådan kan du gøre for at begynde at invitere vedvarende lykke ind i dit liv i dag.
1. Vær opmærksom på de små øjeblikke
Særligt i krisetider skal vi nyde de små ting i livet, der ofte går ubemærket hen. Hvis du er opmærksom på de små ting, som kan virke almindelige eller ubetydelige – som at vaske op sammen efter middagen eller krybe i en seng med rent sengetøj på – så åbner du dig selv op for den glæde disse små øjeblikke kan give. Som forfatteren Robert Brault har sagt det: “Nyd de små ting, fordi en dag vil du måske se tilbage og opdage, at de var de store ting.”
2. Øv dig i at være taknemmelig
Hvis du regelmæssigt giver udtryk for, hvad du er taknemmelig for i dit liv, bliver du mere lykkelig. Taknemmelighed har vist sig at have en positiv effekt på vores fysiske og mentale velvære – og det øger antallet af lykkehormoner i hjernen, sænker stressniveauet og giver bedre søvn. Så hvorfor ikke udføre en lille ceremoni for at vise taknemmelighed to minutter hver dag? Få fat i en notesbog, som skal være din taknemmelighedsdagbog, hvor du skriver de ting ned, som du har været taknemmelig for hver dag.
3. Vær god mod andre
Hjerneforskere har fundet ud af, at når man gør noget godt for andre, eller har medfølelse med andre, så har det en stimulerende effekt på de centre i hjernen, som har med lykkefølelse og belønninger at gøre. Men vi behøver faktisk ikke hjernescanninger til at fortælle os, at det føles godt at hjælpe andre. Når man hjælper familie, venner og endda tilfældige fremmede åbner det masser af muligheder for at skabe dybere relationer og få nye venner.
4. Behandl dig selv som en ven
At være god mod sig selv er lige så vigtigt som at være god mod andre, når det kommer til at føle sig glad. Behandl dig selv, som du ville behandle en god ven. Nyd en varm kop te på en grå morgen, vær ikke dømmende over for dig selv, brug noget tid på dig selv, forkæl dig selv, accepter at du ikke er perfekt og elsk dig selv med hele hjertet.
5. Styrk dine relationer
Sæt tid af til at bruge kvalitetstid med dem, du holder af, planlæg en brunch med venner, eller en udflugt med dine forældre, søskende - det betyder ikke noget, hvad I laver, bare du er nærværende i dit forhold til andre. Og husk, positive interaktioner og samtaler styrker niveauet af oxytocin, også kendt som lykkehormonet, som samtidig reducerer den stress, du måtte føle.
-
Promotions
135,20 kr 169,00 kr