Julesæsonen afslutter ikke kun året, det er en periode, hvor vi vinker farvel til den korteste, mørkeste dag og inviterer positiv energi ind i vores liv til det nye år forude. I år kan du få en sjælfuld, kærlighedsfyldt og festlig jul med vores guide til en jul fyldt med medfølelse og venlighed.
Når vi tænker på julen, tænker vi ofte på de store og mere overfladiske ting som at finde den perfekte gave, gå ud til fine middage, eller vi stresser over at skulle holde juleaften med den bedstemor, der hele tiden aer dig på håret. Men det er de små daglige ting, der skaber forbindelse og virkelig viser, hvor meget vi interesserer os for hinanden. Det kræver ikke specielt meget af dig at vise, at du tænker på folk, at udvise venlighed, men effekten rækker længere end kun til dig og modtageren. Det kan du stole på.
Øv dig i at være taknemmelig
Julen kan være sjov og hyggelig for mange, men for andre kan den være svær. At give tilbage og vise taknemmelighed på denne tid af året kan være særligt givende og virkelig gøre nogen glade. Og du bliver glad, fordi den magiske effekt af taknemmelighed går begge veje. Når du er taknemmelig, får du en anden opfattelse af verden omkring dig. Små forhindringer på din vej eller andre problemer har ikke længere så stor indflydelse på, hvordan du har det, fordi dit bevidste fokus på positivitet ikke efterlader meget plads til negativitet.
Læs videre om glæden ved taknemmelighed.
Vær god (også mod dig selv)
Uanset om det er det pres, vi lægger på os selv, eller det pres vi føler, at andre lægger på os, kan julen være ret stressende. Med kontorfester til julemiddage og selvfølgelig den sidste julefejring den 24. december, kan det være svært at følge med, hvis du ikke har sørget for dig selv. Undersøgelser viser, at det at praktisere venlighed hjælper med at reducere angst, øger tilfredsheden og forebygger sygdom, hvorimod at stresse dig selv øger dit niveau af kortisol, stresshormonet.
Og venlighed begynder hos dig. Det er næsten umuligt at være venlig mod andre, hvis du ikke engang kan være venlig mod dig selv. Når du føler dig stresset og presset, vil du ikke være i stand til at se, hvad andre måske har brug for. Og hvis du ikke ser behovet, kan du ikke handle.
Læs videre og find ud af, hvordan du kan være god mod dig selv.
Julen kan være skøn, men der kan også være anspændte stunder med familien. Prøv denne beroligende meditation for at løsne stressen fra familiens diskussioner.
Tilgiv (dig selv)
At tilgive handler ikke om at finde undskyldninger for nogens handlinger eller lade som om, det ikke sårede dig. Det handler om barmhjertighed og godhed, det er besværet værd. At lære af fejl, det være dine egne eller andres, at give slip, komme videre og tilgive er vigtigt for dit helbred og mentale velbefindende. At tilgive kan hjælpe til at øge dit selvværd og øge din indre styrke og følelse af sikkerhed. Det kan endda hjælpe med at hele de følelsesmæssige sår, der ikke er helet, de negative tanker om, at vi ikke er gode nok, eller varige følelser af vrede. Vrede kan være tilfredsstillende i et stykke tid, men hvis du ikke tilgiver, er du måske den, der kommer til at betale mest i sidste ende.
Vis medfølelse
Det kan være nemt at gå ud fra, at alle har det godt i julen, men omkring denne årstid er det måske vigtigere end nogensinde at stoppe op og tjekke ind hos dem, du holder af. Stil meningsfulde spørgsmål og lyt aktivt til deres historier. Den bedste gave, du kan give til jul, kunne godt være empati. Flet (selv)medfølelse ind i din dag ved at tilbringe tid sammen, give andre din udelte opmærksomhed og skabe tid kun til dig og gøre det, du elsker.
Hvis der er en sandhed, jeg kan give videre til dig, er det denne: “Livet behøver ikke være perfekt”.
En guide til en jul fyldt med medfølelse og venlighed
Presset er stort for at købe de bedste gaver, hvilket giver mere angst end glæde, ifølge en undersøgelse fra 2006. Selvom artiklen måske er lidt gammel, tror jeg ikke, at resultaterne er mindre relevante i dag. Så hvad med at prøve noget nyt i julen 2021.
- Læg en sød besked på telefonsvareren
- Skab tid sammen
- Lyt aktivt til andres historier
- Ring til nogen
- Start en daglig vane, kun for dig, der giver dig glæde
- Forkæl dig selv
- Send nogen en plejende gave
- Find et herberg eller en frivillig organisation du kan hjælpe
- Doner noget af din tid (fra gør-det-selv til babysitting)
- Skriv en dagbog med medfølelse
Hav en rigtig glædelig jul!