L’Éclat er Rituals mest innovative duft til dato. Duften er ifølge skaberen Fabrice Pellegrin inspireret af nomadiske rejser, hvilket er passende, da duften kan opbygges i lag med enhver anden Rituals parfume. Den er også unisex med smuk neroli, sprudlende mimosa og cremet, varmende sandeltræ. Duft har altid ligget til Fabrices familie, det er en del af hans DNA, det er en lidenskab og en måde at leve på, og den pleje, kærlighed og opmærksomhed er blevet vævet ind i L’Éclat. L’Éclat er en forførende, uimodståelig duft, og vi vil gerne vide mere om Fabrices proces, hvad der inspirer ham, og hans råd til at få mest muligt ud af denne eau de parfum, når du bærer den. Læs videre for at blive inspireret.
Parfume-håndværket er gået i arv i din familie - hvordan har det været at vokse op i en familie, der elskede parfume?
Parfumekunsten er i mit blod. Min far var parfumør; min bedstemor en højtelsket jasminplukker og min bedstefar leverandør af naturlige ingredienser til parfume. Mit håndværk er en sand familiehistorie. Jeg blev fra en tidlig alder trænet af mester-parfumører i at lære alt om komposition og brugen af naturlige ingredienser. Det er ikke overraskende, at min lugtesans er så veludviklet, da jeg har trænet den siden jeg var helt ung. Dette var gaven, min familie gav mig... en kærlighed til naturen og at skabe parfume.
Du tror på, at vi skal få mest muligt ud af den tid, vi har. Duft er så knyttet til minder. Har du forskellige dufte, der minder dig om forskellige øjeblikke og oplevelser i dit liv?
Jeg var så heldig at vokse op i Grasse, Frankrig. Mit bedste barndomsminde stammer fra, når min farmor tog mig med ud for at plukke roser i rosenmarkerne. Det var uforglemmelige øjeblikke. Der var mange italienske plukkere, der kom til Grasse fra den samme landsby. De mødtes der, og talte om alt mellem himmel og jord. Atmosfæren var meget varm og venlig. For mig er enhver duft med rose særlig, da jeg er blevet tiltrukket af denne duft fra barnsben.
Jeg var så heldig at vokse op i Grasse, Frankrig. Mit bedste barndomsminde stammer fra, når min farmor tog mig med ud for at plukke roser i rosenmarkerne.
Hvad inspirerer dig i dit fag?
Min primære kilde til inspiration er naturen selv. Jeg skammer mig ikke over at kalde mig selv en epikuræer. Jeg elsker livets glæder, og nogle gange til overflod. Alt, der rører mine sanser vækker en følelse. Mad, vin, en god cigar, tid med vennerne – alle disse ting er væsentlige for min eksistens og bidrager med inspiration til nye duftkreationer. Jeg er også utroligt inspireret af at arbejde med dyrebare naturlige ingredienser, og af de folk, der kultiverer dem. De fortæller en historie, ikke alene om deres høst, men om deres personlige rødder og kultur. Denne totale åbenhed over for verdenen er inspirerende og giver næring til min passion for parfumeriet.
Hvad var inspirationen til L’Éclat? Og hvordan udviklede den sig fra idé til en fuldendt parfume?
Med denne duft var jeg særligt inspireret af idéen om nomadiske rejsende. At være fra ét sted, men også adoptere andre lande og stammers kulturer og livsstile. Jeg vidste, at denne duft var nødt til at føles varm, som en omfavnelse, på samme måde som en nomade omfavner eventyret, nye folk, madretter og de naturlige omgivelser. Jeg ønskede, at denne duft skulle blive begæret, med et strejf af provokation, som opfordrer til at tage chancer og føle frihed og selvsikkerhed.
L’Éclat er unisex og kan bæres alene eller bygges op i lag. Var det en udfordring for dig, da du skabte den?
Jeg finder det utroligt fascinerende at designe unisex-dufte. De fleste kvinder har brug for at føle sig selvsikre med den duft, de har på; det kræver mange følelser at finde en duft, som giver en kvinde indre nydelse. Mænd leder efter et forførende våben; en dristig, generøs og uimodståelig duft, der får dem til at føle sig eftertragtede, begærede og ønskede. Disse følelser fremkalder et forførelsens spil mellem mænd og kvinder som et vidne om deres tiltrækningskraft. Jeg har haft denne spænding i tankerne, mens jeg skabte L’Éclat, så jeg kunne finde den rette balance.
Jeg vidste, at denne duft var nødt til at føles varm, som en omfavnelse, på samme måde som en nomade omfavner eventyret, nye folk, madretter og de naturlige omgivelser. Jeg ønskede, at denne duft skulle blive begæret.
Har du et råd til, hvordan man kan bære en parfume eller bruge den sammen med andre?
Jeg foretrækker at bære min parfume på mine pulspunkter (hals, tindinger, bag ørerne, osv.), da det stimulerer mine sanser og giver mig selvsikkerhed og nydelse. Jeg sprayer ofte parfumen ud i luften for så at gå direkte ind i duftskyen, og derefter sprayer jeg parfumen direkte på mine pulspunkter for, at den skal holde længe.
For mig handler det om, hvilket humør, jeg er i på en given dag, om jeg sammensætter parfumen med andre, eller om jeg bærer den for sig selv. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at bære parfume, den eneste rettesnor er, at den skal få dig til at føle dig inspireret.
Duft er en personlig ting, men hvordan håber du, at L’Éclat får den, der bærer den, til at føle sig?
Passioneret og selvsikker.
L’Éclat har noter af neroli, mimosa og sandeltræ – hvad bringer hver af disse ingredienser til duften?
Jeg elsker at bruge naturlige ingredienser, da de skaber arkitekturen for resten af min formel. Jeg brugte neroli til at formidle en følelse af eventyr, mens mimosa giver duften sprudlende glød, og sandeltræ formidler et cremet, jordbundet element. Denne duft er meget varm, men har alligevel et hint af mystik og eksotiske intriger.
Rituals tror på, at der findes glæde og mening i de små øjeblikke – hvordan ser din hverdag ud, og hvilke små øjeblikke i livet er vigtige for dig?
Jeg er fuldt ud enig med Rituals’ mantra. Jeg finder altid øjeblikke i løbet af dagen til at nyde livet og være til stede med min familie. Ikke to dage er ens, men jeg føler mig mest centreret, når jeg skaber og arbejder med forskellige naturlige ingredienser. Derudover føler jeg mig mere i kontakt med mine følelser og mine omgivelser, når jeg er i naturen (på vandretur, gåtur med hunden, rejser, osv).
Du arbejder sammen med studerende og lokale skoler. Hvis man er interesseret i at blive parfumør, hvilket råd vil du så give dem?
Lidenskab, hårdt arbejde og vedholdenhed er nøglen til succes i parfumens verden. Du er nødt til at være åben over for at dele en del af dig selv med verden.
-
399,00 kr