Wabi-sabi vinder frem i Vesten. Og det er der god grund til - i et samfund som er så besat af perfektion, hvor det nye og skinnende hersker, er wabi-sabi et frisk pust. Det er en gammel japansk måde at se verden på, som respekterer naturligt slid og finder skønhed i det autentiske og uperfekte. Vi fik en snak med Julie Pointer, forfatter til en bog om wabi-sabi, og hun gav os nogle af sine personlige tips til, hvordan vi får et dejligt uperfekt liv.
Filosofien med wabi-sabi er blevet godt modtaget inden for bolig og indretning, hvor naturligt slidte materialer, knækkede kanter og organiske former finder vej til stadigt flere hjem uden for Japan. Men principperne ved wabi-sabi gælder alle aspekter af livet, fra vores aktiviteter i hverdagen til vores forhold til hinanden.
Forfatter og fotograf Julie Pointer beskriver smukt de mange facetter ved livstilen wabi-sabi i sin bog Wabi Sabi Welcome. Bogen ser på vores ønske om at opnå “perfektion” på en helt ny måde, når det gælder vores hjem, liv og de øjeblikke, vi deler med andre, og den beskriver idéen med wabi-sabi i forhold til hverdagen, hvor vi f.eks. inviterer venner på besøg eller blot drikker en kande te sammen. Den opfordrer os til at sætte tempoet ned, være til stede i livet og finde glæde i livets dejligt enkle glæder.
Wabi-sabi handler ikke kun om at acceptere det uperfekte - men om virkelig at omfavne det. Hvad er forskellen?
“Det uperfekte er ikke bare noget, som skal tolereres; det er en naturlig del af livet, som vi skal lære os selv ikke blot at acceptere, men at værdsætte! Wabi-sabi opfordrer os til at se på mangler som en smuk del af helheden - en naturlig del af livet - og til at fokusere på manglerne som potentielle styrker, i stedet for svagheder.
Hvis for eksempel en skål får en revne i Japan, findes der en skøn proces kaldt kintsugi, som bogstaveligt betyder “forgyldt reparation”, hvor revnen repareres med lim med guldfarve. I stedet for at prøve at skjule det uperfekte, gør reparationen det mere tydeligt med en gylden sammenføjning på skålen. På samme måde lærer wabi-sabi os at se på det, som vi generelt ville kalde uperfekt, og acceptere det som noget, der gør en genstand, en oplevelse, eller os selv til noget specielt. Ting som et gammelt spisebord med vinpletter på træet, smilerynker omkring vores mund, eller en hjemmestrikket sweater, som er lidt skæv.”
Wabi-sabi opfordrer os til at se på mangler som en smuk del af helheden - en naturlig del af livet - og til at fokusere på manglerne som potentielle styrker, i stedet for svagheder.
Hvert kapitel i din bog handler om et særligt sted, hvor du har oplevet wabi-sabi. Kan du fortælle os mere om wabi-sabi i Japan, hvor det stammer fra, og i Californien, hvor du kommer fra? Hvordan passer wabi-sabi ind i kulturen og hverdagen de to forskellige steder?
“Jeg kan naturligvis sige mere om, hvordan jeg har oplevet wabi-sabi i Californien, men som jeg har forstået, er wabi-sabi som idé en så indgroet del af japansk kultur, at alle ved, hvad det er, men alligevel synes, det er svært at beskrive. For japanere er wabi-sabi både en form for skønhed og en livsstil - det handler om at være opmærksom på detaljerne, det flygtige, ceremonierne, og vigtigst af alt at leve enkelt og i pagt med naturen.
De måder, jeg har oplevet wabi-sabi på i Japan, har primært været ved at se, hvordan folks hjem er indrettet, og hvordan de bruger dem. De hjem, jeg har været i, har været simple, enkle, stærkt prægede af natur og moderne, når det gælder design, men også fyldt med varme og særpræg. Der har været få ejendele og dekorationer, men det, de havde, var meget personligt, oftest håndlavet, inspireret af naturen, sammensat og omhyggeligt udvalgt. Hver eneste tallerken og al bestik var unikt, håndlavet og originalt, og selvom ingen af delene var ens, så virkede det hele på et overordnet plan til at hænge rigtig godt sammen.
Når det gælder Californien, så bruger folk selvfølgelig wabi-sabi på en lidt anden måde. Hvis japanerne er kendt for at være formelle, omhyggelige og nøjagtige - forestil dig, hvordan japanere bukker fint, når de hilser på hinanden - så er californiere nærmest helt modsat. I det mindste i det Californien, jeg kender, så bruges wabi-sabi på en mere afslappet, “tilbagelænet” måde, med spor af sand gennem hele huset og drivtømmer sat tilfældigt som skulpturer. Folk finder skønhed i det jordnære, i livets flygtige øjeblikke, meget som japanerne gør, men de gør det måske ved at kigge på en surfer i bølgerne eller ved at grille i baghaven, frem for at have ritualer med te-ceremonier eller at dyrke zen-buddhisme.”
Hvad der dine bedste tips, hvis man vil bringe wabi-sabi ind i hverdagen?
“Wabi-sabi opfordrer os til at være til stede i nuet. Det er en tilbagelænet, afslappet og jordnær livsstil, men alligevel er den ikke helt tilfældig - det kræver, at man har en omhyggelig og kærlig opmærksomhed på verden omkring sig. Et godt sted at starte er ved bare at sætte tempoet ned og lidt efter lidt blive opmærksom på de perfekte uperfekte øjeblikke af skønhed, man kan opleve i løbet af dagen.
Et andet tip er at kombinere skønhed og anvendelighed. Du kan for eksempel lede efter nogle flotte kurve til at opbevare ting i, en smuk vandkande til bordet, eller måske en smuk toiletbørste; det handler om de små ting, som gør en forskel i de rum, vi lever vores liv i.
Og endelig, klar dig med det, du har - wabi-sabi handler om at værdsætte skønheden i simple og uperfekte ting, fremfor altid at ønske sig mere. Med den holdning kan du gøre dit hjem personligt ved at bruge ting, som formentlig kun har værdi for dig, som familiefotos, minder fra rejser, eller kunst dine børn har lavet.”