Vi forsøger alle at gøre vores for at hjælpe planeten, men det kan ofte føles, som om vores små gode gerninger ikke rigtigt gør en forskel. Hvis du nogensinde har prøvet omhyggeligt at skille dine dåser fra dine flasker og tænkt “er det virkelig det værd?”, er svaret - ja. Selvom de kan virke ubetydelige for dig, gør vores små indsatser tilsammen en stor forskel. Her er 10 ting, du måske allerede gør (eller nemt kan indarbejde i din hverdag), som hjælper med at skabe en mere bæredygtig planet
Køb brugte møbler
Når du kigger på Facebooks markedsplads eller Den Blå Avis efter en ny kommode, er din hensigt måske at spare penge, mere end det er at træffe et bevidst bæredygtigt valg, men det gør du! Fra transport af materialer til den energi, der bruges på at fremstille produkter, genererer produktionen af nye møbler hundredetusinder af tons kulstof hvert år. Ifølge en ny undersøgelse, sparer onlinemarkedet for brugte møbler Storbritannien for den tilsvarende mængde kulstofemissioner som en bil, der kører 150 millioner mil om året.
Genanvendelige poser
Kan du huske vreden, da afgiften på plastikposer steg? Det kan vi så føle os fjollede over nu. Ifølge regeringsdata, er salget af engangsplastikposer faldet med mere end 95% i Englands største supermarkeder siden 2015. Det er en fælles indsats, så næste gang du løber hjem for at hente den taske, du havde glemt, så giv dig selv et stort klap på skulderen.
Vælg genopfyldelige produkter
Fra at købe dine ris i et emballagefrit supermarked til at vælge en genopfyldelig fugtighedscreme - dette er en fantastisk måde til at spare på materialerne. Ved at sælge refills sparede Rituals alene i 2020 3,4 millioner liter vand (det er 3,4 olympiske svømmebassiner i fuld størrelse), hvilket i Co2-udledninger svarer til 1.411 returflyvninger mellem Amsterdam og New York, og energi svarende til det årlige forbrug af 1.806 husstande.
Bevidst brug af din el-kedel
Hvor mange kopper te eller kaffe laver du om dagen? 1? 2?.. 5? Den ældgamle rutine med at lave te er at fylde kedlen op under vandhanen, ikke? Men hvad hvis du kun skal bruge én kop? Den mere bæredygtige måde ville være kun at hælde én kop vand i. En halv kedel vand tager halvt så meget energi at koge. Det anslås, at der alene i Storbritannien drikkes 165 milliarder kopper te om året, så hvis alle er bevidste om, hvordan de fylder deres kedler, er det meget energi, der kan spares.
Biologisk nedbrydelige teposer
Lad os fortsætte med te-temaet, og lad os tale om biologisk nedbrydelige teposer. Cirka ni milliarder PG Tips-teposer nydes af teelskere hvert år i Storbritannien. Efter nu at være gået over til 100 % fuldt bionedbrydelige teposer, har PG Tips alene sparet 330 millioner tons traditionel plastik om året – svarende til 66 millioner plastikposer. En nem ændring, der sparer masser af spild!
At droppe kødet
Det vil sandsynligvis ikke være en nyhed for dig, at kødindustrien er en af de største bidragydere til kulstofudledninger. Men uanset om du leger med tanken om kødfrie mandage eller har skåret kød helt fra, så hjælper det. Det daglige kødforbrug i Storbritannien er faldet med 17 % i det sidste årti. En Beyond Burger genererer 90% mindre udledning af drivhusgas og kræver 46% mindre energi, 99% mindre vand og 93% mindre jord sammenlignet med et kvart pund amerikansk oksekød, så hvis du vælger en veggie burger, så har du gjort noget godt.
At købe tøj i genbrug
Lad os se det i øjnene, vi elsker alle at gå ud ad døren i et frisk nyt outfit. Hvert år bruger modeindustrien dog 93 milliarder kubikmeter vand (nok til at dække fem millioner menneskers forbrug) og dumper en halv million tons plastikmikrofibre i havet (svarende til 50 millioner plastikflasker). At købe dit tøj brugt er et meget mere bæredygtigt valg, og med antallet af apps, der tilbyder disse tjenester, har det aldrig været nemmere. Ifølge data fra eBay blev den tilsvarende vægt af 900 dobbeltdækkerbusser reddet fra lossepladsen, takket være salget af genbrugt tøj alene i 2020.
Genanvendelse
Næste gang din genbrugsspand er fuld, og du bliver fristet til at lægge dine genbrugsgenstande i den almindelige skraldespand, er her lidt stof til eftertanke: Genbrug af en enkelt aluminiumsdåse sparer nok energi til at drive et tv i op til tre timer, og genbrug af fem plastikflasker skaber isolerende fiber til at fylde en skijakke.
Genanvendelige kopper
Kaffe, varm chokolade og gløgg har alle én ting til fælles - papirkopper, der kan udgøre en enorm mængde affald. Starbucks smider 8.000 kopper ud i minuttet, hvilket svarer til mere end 4 milliarder kopper om året. Løsningen? Tag din egen med. Lad os sige, at du køber en cappuccino fem gange om ugen - det svarer til 250 kopper om året. Når du bruger en genanvendelig kop til de kopper kaffe, vil det betyde, at du sparer 9,21 kg Co2.
Grøntsagskasser
Ifølge Drawdown-projektet er bekæmpelse af madspild den bedste løsning til at vende klimakrisen. Da vi alle spiser op og sørger for at bekæmpe madspild, er husholdningsaffald ikke den store faktor, men der er noget andet, du kan gøre. Har du nogensinde lagt mærke til, at alle grøntsagerne i supermarkedet ser ud til at være helt lige eller runde? Det er ikke et tilfælde. Supermarkeder bortfiltrerer al den frugt og grønt med mærkelige former, og de fleste ender som affald, og ved du hvad? De smager ens. Virksomheder som Oddbox (oddbox.co.uk) tilbyder mere bæredygtige alternativer til dagligvareindkøb. Når du køber en af deres kasser med misformede grøntsager i et år, sparer det nok energi til at forsyne et hus i seks måneder og sparer lige så meget vand, som du ville drikke på 52 år.
Selvom vi alle sandsynligvis kunne gøre mere for at reducere vores CO2-fodaftryk, så lad os bruge et øjeblik på at være stolte af, hvad vi allerede har gjort for vores planet med vores små, men vigtige skridt mod at skabe en mere bæredygtig fremtid. Så lad os fortsætte med at presse på, på disse områder og mere!
-
-
149,00 kr