Lydhealing er en af de hotteste trends inden for velvære lige nu, som har utallige fordele, lige fra at reducere angst til at forbedre din søvn. Her er grunden til, at du bør prøve det
Over hele kloden, fra LA til London, høster flere og flere mennesker fordelene af ‘lydhealing’. Folk, som er interesserede i wellness, har mere og mere fokus på, at det ikke kun er det, du gør med din krop (yoga), eller indtager (grøn smoothie), men hvad der stimulerer den, som påvirker dit velvære - fra lydbad sessions i grupper, hvor en terapeut bruger ældgamle instrumenter som tibetanske skåle, gongonger og regnmagere, til digitale afspilningslister der kan berolige en stresset hjerne. Og ikke så overraskende - mere og mere forskning hævder, at ‘lydhealing’ gavner alt fra angst, til søvn og endda fysisk smerte. Oprah kaldte lydbade “vidunderlige, beroligende, afslappende”, mens det store lydfirma Bose for nylig lancerede ørepropper, der linker til søvnfremmende numre via en app.
“Uanset om du modtager lydhealing i en live-session eller digitalt, vil du mærke fordelene ved det,” siger Farzana Ali, også kendt som The Sound Therapist. For nogle kan lydhealing være livsændrende. “Jeg har set kunder, der har ændret deres liv fuldstændigt efter at have opbygget en regelmæssig praksis,” siger Farzana. “Det har hjulpet dem med at adressere selvbegrænsende overbevisninger og lære at håndtere deres daglige liv med mindre stress. Jeg havde en klient, som lignede et nyt menneske efter kun fire uger. Hendes kropssprog ændrede sig, hun begyndte at sove bedre, og hele hendes indstilling til livet blev forvandlet.”
Hvordan kan lyd heale?
Lyd opstår, når et objekt vibrerer og overfører energi gennem luften til vores trommehinder, som derefter vibrerer. Herfra sendes et signal til hjernen, der genkender det som lyd. Fordi vores kroppe består af 75 % vand, og vand er en strålende leder af lydvibrationer, kan lyde hjælpe med at få vores muskler til at slappe af og øge lymfestrømmen, hvilket fører til lavere stressniveauer og bedre søvn. Ikke underligt, at de afslappede Ibiza-mixes får os til at føle os så zen.
Hvad er lydhealing?
Måske er en af attraktionerne, at denne form for velvære kræver en forholdsvis lav indsats. Den mest anstrengende form er at deltage i et organiseret lydbad, men i sin nemmeste form skal du blot stikke dine høretelefoner ind i ørerene og lytte til et lydspor. Der er masser af forskellige typer lyd, og hver har sine egne fordele, der er vævet ind i vores eksklusive lydlandskaber (mere om dem nedenfor).
Solfeggio- frekvenser kan findes i naturen, såsom brummen fra en bi. “Med Solfeggio-frekvenser er tanken, at visse toner påvirker visse dele af kroppen for at fremme heling,” fortæller Farzana.
Binaurale beats er forskellige frekvenser, der spilles ind i venstre og højre øre. Når de når hjernen, flettes tonerne sammen for at danne en ny tone eller frekvens. Det er den som kaldes et beat. Man fandt ud af, at denne frekvens har fysiske og mentale fordele, såsom at give bedre søvncyklusser og reducere angst. Når man hører 6Hz-frekvensen af binaurale beats, kan hjernen på kun 10 minutter stimulere en reaktion, der ligner meditation. Du kan lytte til binaurale beats gennem hovedtelefoner, men Farzana kan også skabe effekten i sine live sessions. “Måden forskellige instrumenter bruges på - såsom sangskåle, gongonger, stemmegafler - kan skabe binaurale beats, så din hjerne opfatter den nye, eller tredje tone.”
Ud over Solfeggio-frekvenser og binaurale beats er der hvid, pink og brun støj, som er værd at være opmærksom på (og have i sine hovedtelefoner).
Hvid støj indeholder alle frekvenser og lyder som statisk støj, såsom en uafstemt radio eller fjernsyn. Psykoterapeut Dr Gary Herrington forklarer, hvordan “det er nyttigt til støjreduktion, reducerer input til sindet og lader det glide ind i en roligere tilstand, hvilket er grunden til, at maskiner med hvid støj bruges til babyer.”
“Pink støj er en blødere version af hvid støj og indeholder ikke nogle af de højere frekvenslyde,” forklarer Farzana. Ligesom lyden af vandfald eller regndråber. Undersøgelser har vist, hvordan pink støj kan forbedre hukommelsen og den kognitive ydeevne og er bedst i øjeblikke med koncentreret arbejde.
Brun støj er på en endnu lavere frekvens end pink støj, der lyder som en blid buldren af torden eller bølger, der slår ned i havet. “Det er ret nyttigt til koncentration og ofte en favorit af neurodivergerende hjerner,” bemærker Farzana.
Som med mange velværetrends, er denne gennemsyret af historie, med lydbade der har oprindelse i det historiske Tibet, mens sang var en form for meditation for gregorianske munke i det 9. århundrede. Og det er lige det - for alle, der finder det svært at meditere, kan lydhealing være en hurtigt vej til en meditativ tilstand. “Lyd har magten til at ændre din mest dominerende hjernebølgetilstand for at tage dig til et sted, hvor du føler dig mere rolig” siger Farzana.
Rituals’ lydlandskaber
Skabt af Willem van Erven Dorens, en audiovisuel kunstner med fokus på velvære og videnskab, hjælper vores samling af lydlandskaber dig med at nå en meditativ tilstand. Hvert af dem er inspireret af et af de 13 temaer, der udgør The Art of Soulful Living, fra ‘opmærksomhed’ og ‘formål’ til ‘positivitet’ og ‘taknemmelighed’ - målet er at bringe temaerne til live og være et soundtrack til din rejse mod personligt velvære.
“Jeg har brugt mange binaurale beats til at skabe forskellige frekvenser i hjernen, som igen udløser forskellige tilstande. For eksempel kan en lav frekvens skabe den samme følelse som REM-delen af søvncyklussen,” forklarer Willem. “Hvis du ønsker at føle dig mere målrettet, opmærksom eller positiv, kan det hjælpe at lytte til forskellige frekvenser, og målet med disse lydlandskaber er at støtte dig i at komme dertil.”
Gennem omfattende research fusionerede Willem musikalske kompositioner med Solfeggio-lyde, binaurale beats plus hvid, pink og brun støj for at bringe hvert tema til live. “Jeg forsøgte at gøre hvert lydlandskab så forskelligt som muligt. ‘Medfølelse’ er baseret på lyden af et klaver, hvorimod ‘taknemmelighed’ bruger guitar. Til ‘opmærksomhed’ brugte jeg mange naturlige lyde. Nogle optog jeg selv, langt uden for byen, så blandede jeg dem med elektroniske toner såsom lyddannelse, hvor man skaber lyde ud fra data.”
Der er en grund til, at naturlyde spiller en stor rolle i Rituals’ lydlandskaber – og hvorfor det kan være så afslappende at være på landet. “Naturen er generelt velafbalanceret,” siger Willem. “Hvis du skulle optage lydene i dit hjem, ville du have mange lave frekvenser fra udstyr som dit køleskab og computer. Naturen er en balance mellem høje toner som fuglelyde eller vandløb til lavere toner såsom vind, hvilket skaber en afslappende effekt. Dette inspirerede de mere beroligende lydlandskaber i samlingen - den altafgørende balance mellem høje og lave toner.”
Musik er selvfølgelig subjektivt, men der er nogle lyde, som med garanti vil skabe reaktioner hos mennesker. “Akkordforløb spiller en stor rolle i at udløse en positiv følelsesmæssig reaktion,” bemærker Willem. “Mens molakkorder lyder triste og fjerner energi, er en kvint [to toner af forskellig højde, hverken dur eller mol] meget opløftende samt giver kraft og energi.”
Disse unikke lydlandskaber hjælper dig med at udnytte forskellige følelser. “Kompositionerne er kommunikationsværktøjer, lavet til at skabe en underbevidst reaktion,” forklarer Willem. “Jeg vil have, at du føler dig inspireret og opmuntret til at se intuitivt indad, til at forbinde dig til de forskellige kompas-temaer i The Art of Soulful Living.”
Et sensorisk øjeblik
For at få mest muligt ud af hvert lydlandskab, anbefaler Willem, at du bruger høretelefoner, så de forskellige frekvenser i hvert øre kan skabe den nye frekvens, der påvirker hjernen for at opnå optimale resultater.
“Opmærksomhed er inspireret af, at jorden vågner op, med binaurale beats, der skaber en tilstand af at være opmærksom, så det kan være rart at lytte til om morgenen,” siger Willem. I løbet af de trætte timer om eftermiddagen foreslår Willem, at du lytter til “lydlandskaberne ‘positivitet’ eller ‘formål’ for at booste din energi, aktivere din hjerne til koncentration og kreativitet”. Om aftenen: “Lydlandskabet ‘autenticitet’ har den laveste frekvens, så videnskabeligt set er det bedre at lytte til om aftenen, når du vil slappe af.”
Men i virkeligheden er der ikke noget rigtigt eller forkert tidspunkt at lytte til hvert lydlandskab “på et hvilket som helst tidspunkt af dagen vil du måske have lyst til at føle på en bestemt måde,” siger Willem. Du skal blot finde det, der virker for dig, og nyde den fordybende oplevelse.
Dyk dybt ned i de endeløse velværefordele ved transformativ lyd med Rituals’ lydlandskaber nedenfor.
Om Willem van Erven Dorens:
Efter at have studeret Sonologi ved Det Kongelige Konservatorium i Haag, dykkede Willem ind i eksperimentelle studier, der kiggede på matematikken og fysikken bag omgivende lyd og musik. Baseret i Amsterdam arbejder han som freelance komponist og lyddesigner.
-
-
139,00 kr