Derfor er glæde en vigtig brik i vores velvære

Hvor ofte arbejder du på din glæde? Vi ved alle, at vi skal spise sundt og dyrke motion for at leve et sundt liv. Nogle mediterer som en måde til at berolige og styrke sindet. Men du er også nødt til at træne din glædesmuskel. Glæde er vigtigt, hvis du vil forbedre dit velvære. Derfor er det en af de 13 søjler i vores Soulful Living filosofi. Idéen om glæde er noget mange af os stræber efter, en destination på vores livsrejse. Når vi har fået vores drømmejob, fundet den perfekte partner, afkrydset noget på vores ønskeliste, eller andre livsdrømme, vi måtte have, først da kan vi føle glæde. Men faktisk er det at øve sig i at være glad hver dag en essentiel brik i vores velvære. Ingen burde vente på at være glad, i stedet burde vi kunne finde glæden her og nu.

 

Mængden af tilgængelige beviser – fra videnskabelige studier og måske endda dine personlige oplevelser – som bekræfter, at det at være glad virkelig kan påvirke helbredet, er ret omfattende. At være glad kan ændre dit liv både i de store og de små øjeblikke. Så lad os dykke ned i de mange grunde til, at glæde er en vigtig brik i vores velvære.

 

1. Glæde er godt for dit hjerte

Har du nogensinde følt dig så glad, at du kunne mærke glæden i dit hjerte? Forskere har fundet en forbindelse mellem følelser af glæde og en lavere puls og et lavere blodtryk. Ligesom negative følelser som depression, vrede og fjendtlighed kan være risikofaktorer for alvorlige hjertesygdomme, ser det ud til at glæde faktisk beskytter hjertet. En undersøgelse har vist, at glade menneskers risiko for hjertesygdomme faldt med imponerende 22 procent.

 

 

2. Glæde er godt for dit immunsystem

De siger, at “latter er den bedste medicin”, og det er der nok noget om, men nu siger videnskaben også, at glæde faktisk kan styrke dit immunforsvar, så du er mindre tilbøjelig til at blive syg i første omgang. En gruppe forskere har i en undersøgelse fundet ud af, at folk der udsættes for det almindelige forkølelsesvirus, har mindre risiko for at blive syge af det, hvis de er glade. Studiet viste også, at når de gladere folk alligevel blev syge, så havde de færre symptomer, end man kunne forvente ved en almindelig forkølelse.

 

3. Glæde slår stress

Glæde ser ud til at mindske de negative virkninger af stress, eller i det mindste hjælper det os med at komme hurtigere over det! Endorfiner fra et godt grin med en, man holder af, kan også sænke niveauerne af det berygtede stresshormon kortisol. At føle sig glad eller tilfreds med sine valg, forhold eller de ting, du har opnået, øger dit niveau af dopamin, oxytocin og serotonin. Disse tre er også kendt som dine glade hormoner, en gruppe positive neurokemikalier, der hjælper med at forbedre din følelse af velvære.

 

4. Glæde fungerer som smertestillende middel

Glæde har vist sig, at være et brugbart middel, når det kommer til kroniske smerter hos kvinder. Denne undersøgelse viste, at glæde mildner smerter i forbindelse med sygdom. ”Kvinder med gigt og kronisk smerte vurderede sig ugentligt på positive følelser som interesse, entusiasme og inspiration i cirka tre måneder. Gennem hele undersøgelsen var der mindre sandsynlighed for, at dem med en højere bedømmelse generelt oplevede stigninger i smerter,” lød det fra undersøgelsens forfatter. Nogle læger anbefaler endda adfærdsterapi i stedet for høje doser af smertestillende medicin for at hjælpe folk med at håndtere kroniske smerter, da et godt humør ifølge dem betyder mindre smerter.

 

 

5. Glæde kan forlænge dit liv

Når man er glad bliver livet ikke alene mere sjovt, den overordnede tilfredshed med ens liv, som er en anden vigtig indikator på glæde, er også forbundet med et længere liv. Disse forskere undersøgte effekten af glæde hos 32.000 personer og deres overlevelsesrate i en periode på 30 år. Forskerne kunne klart konstatere, at “glade mennesker lever længere. De, der var mindst glade, havde 14% højere risiko for at dø sammenlignet med de gladeste i studiet. Et andet fem-års-studie fulgte humøret hos over 3.800 personer og fandt ud af, at de, der rapporterede, at de på en typisk dag følte sig glade og tilfredse, havde 35% mindre risiko for at dø i løbet af undersøgelsen.

 

6. Glade mennesker lever bedre

At være glad fremmer en række livsstilsvaner, der er vigtige for dit generelle helbred. Glade mennesker har en tendens til at spise sundere med højere indtag af frugt, grøntsager og fuldkorn. De er også en tredjedel mere tilbøjelige til at leve et aktivt liv med regelmæssig motion, hvilket er godt for knogletæthed, energiniveau og lavere blodtryk. Forskning viser, at glæde også gør os mere produktive og venlige, da mennesker, der er glade, er mere tilbøjelige til at yde et positivt bidrag til samfundet. For eksempel er de mere tilbøjelige til at stemme, udføre frivilligt arbejde og deltage i offentlige aktiviteter.

 

Nu da du er klar over, hvor vigtig glæden er for dit velvære, hvorfor så ikke deltage i Rituals’ Happiness Challenge, med Mo Gawdat, tidligere Chief Business Officer hos Google [X] og forfatter til bogen Solve for Happy. Det er en 14 dages interaktiv rejse, der vil forvandle dit liv og hjælpe dig med at finde sand oglangvarig glæde.