Tillykke! Du er halvvejs gennem 14 dage til Soulful Sleep! Dr. Harris afslører nogle overraskende fordele ved kvalitetssøvn, for at holde dig motiveret i uge to og derefter, sammen med nogle afslappende udstrækninger, du kan prøve i dag.
Dag 7 Artikel: De overraskende fordele ved en god nats søvn
Du er kommet igennem de første 14 dage til Soulful Sleep - tillykke! Nu skal du bare bevare motivationen i en uge eller to, ved at opdage disse holistiske fordele ved en god nats søvn…
1. Problemløser
“Der er god grund til, at man anbefaler folk at “sove på et problem”,” siger Dr. Shelby Harris. “Forskningen har vist, at når du er i den dybe del af søvnen kaldet REM (Rapid Eye Movement), kan din hjerne løse problemer langt bedre, fordi den kan få adgang til et enormt væld af viden og minder, som forbinder tingene. Når du vågner, har du meget mere klarhed over, hvordan du skal håndtere dine problemer. Dette er kendt som “spredningsaktivering”, og din hjerne kan ikke gøre dette, når du er vågen."
2. Styrker immuniteten
Studier fra University of California San Francisco har fundet ud af, at folk, der sover seks timer eller mindre om natten, har fire gange større risiko for at blive forkølet. “Dette skyldes, at din krop producerer sygdomsbekæmpende proteiner kaldet cytokiner, når du sover, så en langvarig mangel på søvn betyder, at dit immunsystem vil blive kompromitteret,” forklarer Dr. Harris. “Du vil også opleve, at det tager længere tid at komme af med en forkølelse. For at styrke din krops naturlige forsvarssystem kan du prøve at gå tidligere i seng eller tage en lur på 20 minutter i løbet af dagen, forudsat at det ikke gør din nattesøvn dårligere.”
3. Skønhedskur
“Elasticitet og kollagenproduktion opstår i den dybe søvn,” forklarer Dr. Harris. “Så når du sover godt, vil din hud se klarere, mere stram og yngre ud. Og undersøgelser har vist, at mennesker med meget dårlig søvn har flere mørke rande under øjnene og ser ældre ud.” Hudcellerne går desuden i gang med forny sig selv, så fornyelsen af huden øges, og den regenerer hurtigere end på noget andet tidspunkt af dagen. Og hvis alle disse friske, sunde hudceller ikke er nok, så øges blodtilførslen til din hud også, mens du sover, og derfor bliver dine kinder varme og røde, mens du sover.
4. Godt for dine forhold
Søvn er ikke alene fantastisk for dit mentale og fysiske velvære, det holder også dine forhold til andre sunde. “Når du sover godt, tænker du klarere, du er ikke så irritabel, og du fungerer bedre følelsesmæssigt,” forklarer Dr. Harris. “Det betyder, at du er mere empatisk, forstående og bedre rustet til at navigere i enhver af de normale uenigheder og konflikter, der opstår i forhold, uanset om det er med din partner, venner eller familie.”
5. Sundt for hovedbunden
Når vi sover dårligt, stiger vores niveauer af stresshormonet kortisol. En af de afsmittende virkninger med for meget kortisol i vores system er, at det signalerer til vores hårsække, at de skal gå fra vækstfase til fældefase, hvilket betyder, at du mister mere hår, end du burde. Det tilskynder også kirtlerne, der producerer olie, til at gå på overarbejde. Når vi har en god nats søvn, fortsætter vores hår i sin naturlige vækstcyklus. Du undgår, at dit hår fælder unødigt, og fedtede hårrødder opstår kun, når du forventer dem.
Dag 7 Øvelser: Udstrækningsøvelser, der hjælper med at slappe af
Efter en lang dag er udstrækning den perfekte måde at slappe af på, og genoprette forbindelsen til din krop. Prøv dette simple flow som en del af din afslapningsrutine, for at komme af med fysiske spændinger og skabe et øjeblik for dig selv.
Klik her, og få næste lektion!