Er vi født til at være venlige, eller er det noget, vi kan lære? Vi kigger nærmere på, hvorfor venlighed er nøglen til at gøre verden til et bedre sted og de overraskende sundhedsmæssige fordele, venlighed kan have.
Hvad er venlighed?
Oxford Dictionary definerer venlighed som ‘egenskaben at være venlig’ og ‘en venlig eller hjælpsom handling’, men i virkeligheden er det langt mere nuanceret end som så, fordi ægte venlighed også involverer ikke at forvente noget til gengæld. Men når vi er venlige, opstår der nogle naturlige virkninger af venlighed, “venlighed nærer vores sjæl, den nærer relationer, familier og fællesskaber, men den hjælper os også med at have det godt med os selv og vores plads i verden,” siger psykolog Suzy Reading.
Hvorfor venlighed er godt for dig
At være venlig får dig bogstaveligt talt til at føle dig varm indeni. “Når vi laver venlige handlinger, frigives feel-good neurotransmitteren, dopamin, hvilket giver os en ‘helper’s high’,” forklarer Suzy. Videnskabelig forskning har også vist, at venlighed aktiverer nydelsescentret i vores hjerne, hvilket øger niveauet af serotonin, den kemiske budbringer, der stabiliserer vores humør. Det betyder, at selvværdet er højere, og at niveauet af depression og angst er lavere. Øget serotonin kan også forbedre vores søvn, men der er også nogle andre, måske mere overraskende sundhedsmæssige fordele. Forskning har afsløret, at når vi er venlige, falder vores puls og vores stressniveau blive lavere. Når dette sker, styrkes vores immunsystem, og vores risiko for sygdom falder også. Dette er alt sammen takket være et meget smart hormon kaldet oxytocin, også kendt som lykkehormonet. “Oxytocin er ofte forbundet med reproduktion, amning og social adfærd," skriver 'venlighedsforsker' og farmaceutisk kemiker, Dr. David Hamilton, “men det spiller også en afgørende rolle i hele det kardiovaskulære system, immunsystemet, fordøjelsessystemet, processen med at lave stamceller til muskelceller, hjerteceller og endda hudceller. Uden oxytocin ville vi ganske enkelt ikke være her. Læs nu dette på en anden måde - uden venlighed ville vi ganske enkelt ikke være her.”
Kan vi lære at være venlige?
Den gode nyhed er, at vi alle er skabt til at være venlige. “Mennesker er født med venlighedsgener, det mest fremtrædende er oxytocin,” forklarer Dr. Hamilton. ”Det får mødre til at elske deres børn og sikrer dermed fortsættelsen af den menneskelige art, og det får os også til at hjælpe hinanden og arbejde for et fælles bedste. Vi har alle en forskellig grad af venlighed, og selvfølgelig sker der ting i livet, hvilket kan få os til at være egoistiske, men vi har alle oxytocin-genet. Og hvordan en person opfører sig er ofte et produkt af indlæring, omstændigheder eller endda deres tidlige baggrund.” Det er derfor, at undervisning i venlighed har fået en stor betydning rundt om i verden, samt er blevet en færdighed, som vi alle kan øge og fremme.
Røde Kors forsyner skoler med ressourcer, så der i klasseværelset kan undervises i venlighed, så børn fra en ung alder kan se fordelene ved at vælge venlighed frem for alt andet. Global velgørenhed, kindness.org kender også vigtigheden af undervisning og venlighed fra en ung alder og har et program designet til lærere og skoler. De har taget tingene et par skridt videre og samarbejder med virksomheder for at hjælpe med at fremme et arbejdsmiljø baseret på venlighed, samt arbejde med forbrugerbrands for at vise, hvordan de kan forstærke budskaber med venlighed for øje. Og i 1998 lancerede World Kindness Movement - en international ikke-statslig organisation, der søger at forbinde nationer sammen for at skabe en venligere verden - World Kindness Day, en årlig fejring, der i år finder sted den 13. november 2022, for at give lokalsamfund en dedikeret tid til at fremhæve og sætte fokus på alle de gode gerninger, der er blevet gjort i deres lokalområde. Venlighed kan meget vel starte med et individ, men disse organisationer viser, at én venlig handling kan spredes ind i et fællesskab og derefter over et land, så venlighed forhåbentlig vil sprede sig over hele verden, en skønne dag. Man kan i hvert fald håbe.
Hvad skal man gøre, når venlighed ikke gengældes
Selvom vores genetiske standard er indstillet til at være venlig, er det ikke altid at folk - inklusive os selv - vælger den venlige mulighed. Der er mange grunde til, at dette sker; omstændighederne, det miljø de er i, og desværre fordi nogle af os har glemt, hvordan det er at blive vist venlighed og derfor give venlighed tilbage. “Fordi ægte venlighed handler om at udvise omsorg og venlighed uden forventning om ros eller belønning til gengæld, betyder det ikke, at det ikke er smertefuldt at give, hvis man ikke modtager venlighed til gengæld,” siger Suzy. “Mit råd vil dog være, at det er vigtigt at være stolt over vores egen adfærd, og det hjælper altid at huske mantraet: sårede mennesker sårer mennesker.”
Sådan er du god mod dig selv og andre
Disse små handlinger af venlighed kan nemt blive en del af din dag, hver dag, for at skabe glæde for dig selv og dem, du møder på din vej.
Venlighed om morgenen
Når du vågner, skal du i stedet for at scrolle på din telefon uden formål, sende en besked til en, du elsker, og fortælle dem, hvor meget du sætter pris på dem.
Venlighed i trafikken
Det kan være stressende at komme på arbejde, så hvorfor ikke prøve at vise lidt venlighed over for de andre pendlere. Det kan være at holde døren åben for den næste passager, lade en anden bil komme foran dig, efterlade en seddel med “hej” i kurven på lejecyklen til den næste bruger.
Anerkend venlighed
Når nogen gør noget venligt for dig, så tak dem for det. Eller hvis du vil cementere deres venlige handling i metaverset, så gå til channelkindness.org (en del af Lady Gagas Born This Way-fond), hvor folk indsender alle de venlige handlinger, de har set og oplevet fra hele verden.
Giv venlighed videre
Venlighed er smitsom; når nogen er venlig mod dig, er du mere tilbøjelig til at være venlig mod en anden. Dette er idéen om at ‘give det videre’, og der er masser af måder at implementere det på i din dag - du kan betale for kaffen til den person, der står bag dig i køen, eller busbilletten for personen bag dig.
Venlighed på kontoret
Fortsæt med dine øjeblikke af venlighed i din arbejdsdag ved at gøre simple ting for dine kollegaer, såsom at lave en kande kaffe, som I kan nyde sammen, i stedet for at lave en enkelt kop til dig selv.
Smil blot
“Nogle gange er det de små øjeblikke i livet, der bliver overset, men som kan have en stor virkning. Ved at smile til nogen i supermarkedet, deler du et øjebliks forbindelse og anerkender dem, og det er en fantastisk måde til at bringe et dejligt øjeblik ind i en andens liv”, siger psykolog, Jess Baker.
Slut af med at være lidt venlig mod dig selv
“Jeg er en fortaler for at være venlig mod dig selv,” siger Suzy. “Smukke ting blomstrer af kærlig selvsnak og beroligende berøring som at lægge dine hænder på dit hjerte, tage dig tid til at trække vejret ordentligt og gentage et par venlige ord til dig selv, før du slutter din dag.”
Vil du vide mere om kindness? Vores første bog nogensinde, The Book of Rituals, dykker dybt ned i dette emne og meget mere. Med inspirerende artikler, unikke kunstværker og visdom om velvære er denne luksuriøse bog den ultimative guide til en sjælfuld livsstil. Klik her for at shoppe The Book of Rituals.