Nogen mennesker er simpelthen ekstraordinære. De mennesker, der sætter mål så ambitiøse, så dristige, at de giver deres liv i hengivenhed til en højere sag. Disse mennesker burde være rollemodeller for resten af os, så vi kan bruge deres søgen som et eksempel på, hvad vi alle kan gøre, hvis vi bare beslutter os for det.
38.400 kilometer på vejen mod oplysning
En af de mest ekstreme versioner af dette ser man hos tendai-munkene, en gren af buddhisme, som har base i bjergene uden for Kyoto. Denne munkeorden praktiserer kaihōgyō, som bogstaveligt kan oversætte til at løbe “i cirkler om bjerget”. Dette er en gammel tradition baseret på idéen om at give sin krop til Buddha i håbet om at opnå oplysning i dette liv.
Hver morgen i 100 dage, løber og går aspiranterne 30 km op og ned af de omkringliggende bjerge, mens de viser deres hengivenhed ved de helligdomme, der er spredt ud over landskabet. Om morgenen på dag nummer 101 får de et valg: de kan stoppe og blive en del af ordenen, eller fortsætte med at løbe i 1000 dage på en 38.400 km lang rejse mod oplysning.
Det gøres over en periode på syv år delt op i 100-dages segmenter. De dage hvor de ikke løber, mediterer de, lærer kaligrafi og udfører deres pligter i templet. Ud over en foreskrevet rute og de sange og bønner, de skal udføre ved hver helligdom, er der andre regler: de må ikke stoppe for at drikke og spise, de må ikke tage kjortel, hat og stråsandaler af, og de må kun stoppe for at sidde en gang om dagen. Som en yderligere udfordring tager den mand, der løber ud på dag nummer 101, en ed om, at han nu er søgende og at han derfor skal sit eget liv, hvis han ikke når sit mål. Det er et lille vidunder, at kun 46 munke nogensinde har gennemført de 1000 dage.
Selvom det er hårdt, er det det værd for dem, som holder ud. Hvis man fuldfører kaihōgyō – og overlever de ni dage uden mad, vand og søvn, som det indebærer – bliver man en levende Buddha og vil blive betragtet som en helgen resten af sit liv. Disse munke skubber deres kroppe og sind til grænserne for, hvad mennesker er i stand til, og på den måde mener man, at disse munke har berørt hele spektret af den menneskelige oplevelse. Gennem disse ekstremer for fysisk form, mental styrke og åndelig dedikation har de givet sig hen med krop, sind og sjæl.
Lektioner fra “maratonmunkene”
Selvom det er de færreste af os, der efter at have læst historien om kaihōgyō, der får lyst til at løbe 38.400 kilometer, så er der nogle konkrete ting, som vi kan lære af tendai-munkenes historie. De er et utroligt eksempel på skønheden ved at arbejde, et eksempel på, hvad vi kan gøre, hvis vi beslutter os for det. Så hvordan kan vi benytte munkenes styrke i vores eget liv?
Sind, krop og sjæl i balance
Øv dig i at være tilstede
Tendai-munkene bruger en stor del af deres liv på at løbe – og dermed har de god tid til at reflektere over tingene. Øv dig i at have tid i stilhed og lad dit sind følge enhver vej, det vælger at følge.
Hjælp dig selv, så du kan hjælpe andre
Kaihōgyō er naturligt inddelt i to faser. De første 700 dage er dedikeret til selvet, mens de sidste 300 dage er dedikeret til dem omkring dig. Hensigten med dette er at blive mere forankret i dig selv, så du kan undervise dem omkring dig - en lektion, der resonerer selv i vores daglige liv.
Sæt høje mål
1000 dage – eller bare 100 dage – virker uoverskueligt. Det er meget smerte og anstrengelse hver dag, men ved at opbygge en ekstrem mental styrke kan munkene klare sig igennem. Se dem som en inspiration, når du sætter mål for dig selv. De virker måske til at være langt væk, men med hvert skridt du tager, kommer du nærmere.
Lev efter dine værdier
1000-dages aspiranterne er bogstaveligt talt så bundet til deres søgen, at de har svoret at dø, hvis de ikke gennemfører. (I de senere år er dette blevet lavet om til en symbolsk død. Så kan vi da også forpligte os, dog i mindre grad, til en sag som betyder noget for os. Se dette som en påmindelse om at forsvare det, du tror på, eller handle, når du ved, at det er den rette ting at gøre.
