Karma er en af de mest berømte koncepter inden for buddhismen. Men alligevel er det også en af de mest misforståede. Masser af folk bruger udtryk som “god karma” og “dårlig karma”, men hvad betyder de egentlig? Vores nemme guide til karma hjælper dig med at forstå, hvad karma er, hvad det ikke er, og hvordan du kan leve efter karmaloven i dagligdagen.
Hvad karma er
Karma er sanskrit og betyder “handling”. I buddhismen ses karma som et princip om årsag og virkning - enhver handling udløser en tilsvarende reaktion. Som med loven om tyngdekraft ser buddhisterne karma som en naturkraft i universet. Ifølge karmaloven med årsag og virkning skaber alle vores handlinger, tanker og intentioner energi. Hvis du udstråler god energi, får du også god energi tilbage. Og når du sender negativ energi ud i verden, får du det lige tilbage i hovedet igen. Karma er på den måde et ekko af alt det, vi gør, siger og tænker.
Hvad karma ikke er
Uanset hvad du har hørt, så er karma altså ikke en “lille djævel”. Karma sidder ikke med skarpe negle og venter på, at vi gør noget galt. I vesten er det ofte sådan, vi forstår karma - som universets straf for tidligere dårlige gerninger. Men det er vigtigt at forstå, at karma ikke er en gengældelse. Det er ikke hævn, det er ikke et øje for et øje, det er ikke retfærdighed. Karma er intet andet en reflekteret energi.
Sådan lever du efter karmaloven
Så hvordan fungerer karma i dagligdagen? At skabe god karma handler om at sende positiv energi ud i verden. Du behøver ikke donere din samlede opsparing til velgørenhed eller sige dit job op og blive frivillig på fuld tid. Selv de mindste venlige handlinger kan gøre en verden til forskel. Tilbyd andre dit sæde i toget lidt flere gange, invitér en ven over til en kop te og en god snak i stedet for bare at sende en sms, og udtryk din taknemmelighed for de små ting, andre gør for dig. Det vigtige er, at du ikke gør det med tanke på dig selv. Lad være med at fokusere på belønningen - men find glæde i den rene og kraftfulde oplevelse, det er at gøre noget godt, uanset om det er stort eller småt.