Kanaliser det negative til noget positivt

Velkommen til dag 1! I dag fortæller Mo, hvordan vi alle kan vende negative følelser til en kraft af glæde, og om hvordan du kan starte en samtale, der giver mere meningsfulde øjeblikke.

 

Dag 1 Artikel: Hvordan man positivt kanaliserer negative følelser 

Ved at være i stand til at genkende og adressere dårlige følelser, kan du vende dem til noget positivt. Fra i dag kan du eksperimentere med disse løsninger, når tingene bliver svære. 

 

At finde glæde i verden handler ikke om aldrig at skulle føle noget negativt.  Det er umuligt. "Med alle de gode følelser, skal du omfavne de negative følelser fuldt ud," forklarer Mo Gawdat, Rituals ambassadør. Sådan kan du gøre uden at de tager helt over. 

 

Mærk følelsen 

“Start med at anerkende dine følelser. Dette er ikke et forsøg på at løse problemet, men på at prøve at forstå det. Spørg dig selv, hvorfor du blev vred eller irriteret. Den simple handling i at forsøge at finde frem til følelserne bag tanken giver dig den pause, du har brug for til at køle ned,” siger Mo. 

 

Vær tilstede 

“Tilstedeværelse er en god evne, der kan bruges i anspændte øjeblikke. Det handler om at blive bevidst om, hvad der foregår, og fokusere på én ting, der kræves af dig her og nu,” forklarer psykolog Jess Baker. "Forestil dig, at du er i gang med at aflevere børn i skolen, og de driver dig til vanvid, du sidder fast i trafikken, du er forsinket, og du mærker, at alle de negative følelser vokser. Skub alt det til side, og fokuser på én ting. For eksempel, hvordan føles rattet mellem hænderne? Så tænk på, at det eneste, der kræves af dig i netop det sekund, er at køre sikkert. Tilstedeværelse giver dig mulighed for at komme videre og opnå det, du skal opnå, uden at lade de negative følelser eskalere endnu mere.” 

 

Negativitet fører ikke til noget 

"Når du oplever et dårligt øjeblik, skal du huske, at negativitet ikke bringer dig nogen vegne," rådgiver Mo. "Negativitet kan faktisk forstyrre eller såre dem, du holder af. Hvorimod positivitet altid vil føre dig fremad. Ved at tænke sådan kommer du til et punkt, hvor du er i en negativ situation, og du vil spørge dig selv 'hvorfor gør jeg det her mod mig selv? 

 

Gå tilbage til din dagbog om taknemmelighed 

Hvis mørke tanker truer med at afspore dig, så ræk ud efter din dagbog til taknemmelighed, din glædesliste, en bunke billeder, der får dig til at smile - hvad end du bruger til at finde det positive i dit liv. "Det er en fantastisk måde til at kortslutte strømmen af ​​negativitet i din hjerne og fylde vakuummet med et positivt syn." 

 

Stil positive spørgsmål 

"Lav en liste med generelle spørgsmål, du kan stille dig selv i et udfordrende øjeblik, som gør dig klar til en positiv reaktion. For eksempel: ‘Hvad er godt ved denne situation?’ eller: ‘Hvad kan jeg lide ved det?’ Ved at træne din hjerne til at finde det positive og sætte fokus på dine tanker, bliver du mester i at finde det gode ved ting." 

 

Forandringstiltag 

Træk på eksempler fra mennesker i det virkelige liv, der har formået at vende negativitet til en global positiv kraft. Og selvom du måske ikke søger at forstærke positivitet på verdensplan, er essensen af ​​det, de gjorde, relevant for os alle. Når der sker dårlige ting, har vi et valg om enten at lade det bringe os ned, eller vi kan vælge at kanalisere vores følelser til at komme videre med positivitet og glæde. 

 

1. Mahatma Gandhi 

"En mand, der er påvirket af negative følelser, kan have gode hensigter, kan være sandfærdig, når han taler, men han vil aldrig finde sandheden." 

 

Gandhi var advokat, politiker og socialaktivist og ledede den nationalistiske bevægelse mod det britiske styre i Indien, samt søgte at bringe flere rettigheder til de fattige i Indien. Han blev fængslet mange gange, men troede altid på ikke-voldelig protest og pacifisme, hvilket i sidste ende hjalp ham med at afslutte på det britiske styre i Indien og inspirerede bevægelser over hele kloden til at bruge fred og ikke-vold til det bedre. 

 

2. Nelson Mandela 

"Da jeg gik ud af porten, der skulle føre til min frihed, vidste jeg, at hvis jeg ikke efterlod min bitterhed og mit had, ville jeg stadig sidde i fængsel." 

 

Advokat og politiker, Nelson Mandela, var fængslet i 27 år for at lede bevægelsen, der ville afslutte sydafrikansk apartheid. Hans berømte taler handler om, hvordan han ikke kunne lade negative følelser optage sig, da han blev holdt fanget, men var nødt til at fokusere på det gode, han vidste, han kunne gøre. Hans lederskab førte til afslutningen på apartheid og ligeberettigelse.  

 

3. Malala Yousafazi 

"Svaghed, frygt og håbløshed døde. Styrke, kraft og mod blev født.  

 

Malala blev skudt i hovedet af Taliban på vej hjem fra skole. Selv med en dødstrussel mod hende, er hun blevet ved med at udtale sig om pigers ret til uddannelse over hele kloden, hvilket gør hende til den yngste vinder af Nobels fredspris nogensinde, og hovedperson i en Oscar-nomineret dokumentarfilm, samt kendt forfatter.    

 

Dag 1 Opgave: 6 måder at have en meningsfuld samtale på 

Lov dig selv, at du fra i dag vil være mere opmærksom på, hvordan du griber tilfældige samtaler an. Brug vores autentiske spørg og svar-teknik, og du vil skabe plads til mere meningsfulde samtaler, der virkelig forbinder dig med alle, du møder.  

 

I stedet for at spørge: ‘Hvordan går det’?’… 

 

Åbn samtalen 

"Kom med noget, der kan åbne en samtale, og undgå et simpelt ja eller nej-svar," råder psykolog, Jess Baker. “Hvad har du lavet i dag?” er et godt åbningsspørgsmål, der er specifikt, men ikke for påtrængende.” 

 

Gør det personligt 

"For at komme i kontakt med en fremmed for første gang, så fokusér på noget, der har deres interesse," foreslår Rituals lykkeambassadør, Mo Gawdat. For eksempel: “Hej, jeg er vild med din tatovering.  Hvad betyder den? "Spørgsmålet viser, at du interesserer dig for vedkommende, og du vil gå ud over de almindelige mekaniske hilsener." 

 

Brug en tidligere oplevelse  

“Hvis du taler med en, du kender, så tænk på noget, de nævnte i din sidste samtale, og brug det som dit udgangspunkt. For eksempel, hvis et familiemedlem ikke havde det godt - så spørg om vedkommende har det bedre,” foreslår Mo.   

 

I stedet for at sige: ‘Det går fint’… 

 

Så spil bolden tilbage 

"Du har måske ikke lyst til at komme med alle dine personlige bekymringer med det samme," siger Jess, "så prøv med et andet spørgsmål. Det lyder måske mærkeligt, men selvom det er det samme spørgsmål, som de stillede dig, vil det starte en autentisk samtale." At sige noget som: "Jeg har også tænkt på det samme - hvordan har din uge været?” som svar på en vens: “Hvordan har du det?” Det viser, at du engagerer dig på en meningsfuld måde, mens du giver dem tid til at varme op. 

 

Vurder din lykke 

"Jeg har tre svar, der giver den person, jeg taler med, en indikation af, hvordan jeg har det," siger Mo Gawdat. “Et: Det har også været lidt hårdt for nylig, to: Jeg er okay, og tre: Jeg har sjældent haft det bedre.”  

 

Hvordan har du det egentligt? 

Vær ærlig. "Ved at give nogle detaljer omkring, hvordan du har det og sige det højt - for eksempel at sige, at du har været bekymret for noget på jobbet eller i dit forhold - hjælper på mange niveauer. For det første, hvis du har svært ved at åbne op, viser det at give personen lidt information, at du giver dem mulighed for at gå dybere ind i samtalen med dig, og forhåbentlig giver det dig selvtillid til at vise flere af dine følelser. For det andet styrker det den forbindelse, du har med den person, som så vil vise tillid til at henvende sig til dig, når de har brug for nogen at tale med. Og ved at tillade dig selv at sige det højt, får du mulighed for at reflektere over, hvordan du virkelig har det,” siger Mo.

 

Klik her for at se dag to. Lær hvordan det at identificere dine maskuline og feminine træk, kan skabe mere glæde, og prøv en beroligende meditation.