Bekræftende sætninger: Virker de?

Lær mere om videnskaben bag bekræftende sætninger, og find ud af, hvordan du bruger dem til at holde dig positiv og sund

 

Bekræftende sætninger er, for dem der ikke ved det, korte positive sætninger, som du gentager for dig selv i løbet af dagen med det formål at manifestere forandring og selvkærlighed. Vi ved, at det kan virke skræmmende at sige ting som “jeg vælger at være glad” højt til dit eget spejlbillede, men den slags bekræftende sætninger hjælper virkelig med at booste de gode vibrationer. Magi? Nej. Vi har dykket ned i videnskaben bag bekræftende sætninger, hvordan man gør, og de mange fordele. Nedenfor kan du læse alt om det kraftfulde ved korte, motiverende sætninger, der hjælper dig med at gå længere for at realisere dine mål.

 

Bekræftende sætninger: Hvad er det?

“At bekræfte” betyder at sige, at “noget er sandt og positivt”. Så en bekræftende sætning er klart at erklære en positiv tanke og angive den som en sandhed. Det er en kort sætning, der motiverer, inspirerer og opmuntrer dig til at handle og realisere dine mål. For at få mest muligt ud af dine bekræftende sætninger, skal du gentage dem ofte for at præge det i din underbevidsthed og ændre dine negative tanker. At gentage positive tanker og sætninger giver dem kraft, da det at høre dem ofte vil hjælpe dig til at tro på dem – og dermed forme din virkelighed og på en måde omkoble din hjerne.  

 

Bekræftende sætninger: Virker de?

At øve sig i positive bekræftende sætninger kan være ekstremt simpelt, og alt, du skal gøre, er at vælge en sætning og gentage den for dig selv. Ifølge The National Science Foundation, er cirka 80% af vores 50,000 ubevidste tanker, som vi oplever på en dag, negative. For at vende dette og for at sikre, at du ikke drukner i negative tanker, er bekræftende sætninger din nye bedste ven.

 

Ifølge forskere kan bekræftende sætninger hjælpe dig med at præstere bedre på arbejde. Hvis du bruger et par minutter på at tænke over dine bedste kvaliteter før et vigtigt møde - for eksempel en medarbejdersamtale - kan det berolige dine nerver, øge din selvtillid og forbedre dine chancer for at få et vellykket resultat. At bekræfte sig selv kan også modvirke stress. I en undersøgelse øgede en øvelse med korte bekræftende sætninger “kronisk stressede” evnen til problemløsning hos stressede personer, så den var på samme niveau som hos dem med lav stress. Det fungerer, for hvis du gentagne gange siger noget til dig selv, bliver det sandheden. Og det er det, du sigter efter.

 

Fordelene ved bekræftende sætninger

Gentagelse af en positiv bekræftende sætning dagligt:

 

  • Få mere glæde
    Bekræftende sætninger giver dig mulighed for at anerkende de ting, der står i vejen for din glæde, hvilket igen giver dig mulighed for at omgive dig selv med de ting, du ønsker i dit liv.
  • Vær opmærksom på de små ting
    Vi tager ofte de små ting for givet. Ved hjælp af positive bekræftelser kan du huske, hvor vigtige de små ting er. For eksempel, hvis du er sund, tænker du måske ikke engang over det, men ved at bruge “jeg er sund” som en bekræftende sætning, kan du fokusere på det og værdsætte det.
  • Styrk dit selvværd 
    Positive bekræftelser kan styrke dit (positive) syn på dig selv samt opbygge tillid til dig selv og din evne til at nå bestemte mål.  
  • Reducere negative tanker
    Da mange af vores tanker (ja, omkring 80%) er ubevidste, giver positive bekræftelser os mulighed for at blive mere bevidste om vores tankemønstre og følelser. Dette reducerer risikoen for at lade negative tankemønstre tage form.
  • Kom i bedre humør
    Positive bekræftelser holder dig i et godt humør. En nylig undersøgelse viser, at optimisme reducerer risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og andre kardiovaskulære hændelser.

 

Bekræftende sætninger: Sådan bruger du dem

Selvom alle kan komme i gang med bekræftende sætninger med det samme, er her nogle ting, du bør huske på:

 

  • Planlæg bestemte tidspunkter i løbet af dagen til at gentage dem. Et godt tidspunkt kan være tidligt om morgenen, eller lige før du går i seng. Det er en personlig rejse, så prøv dig frem, og se, hvad der virker for dig.
  • Meget vigtigt: brug nutidsformen, for du vil have resultater nu, ikke i fremtiden!
  • Det er okay at lukke ængstelige tanker ind, bare vend dem på hovedet og gøre dem til positive tanker om, hvordan du kan være dig selv og gøre dine ting på trods af dem! 
  • Ved at gøre disse positive erklæringer til en del af din dagligdag, hjælper du dit sind med at prioritere positivitet frem for negativitet.

 

Der er ingen faste regler om frekvensen. Men ifølge psykoterapeut Ronald Alexander of the Open Mind Training Institute kan bekræftende sætninger gentages op til 3-5 gange om dagen for at den positive tro sætter sig fast. Er du god til at skrive? Dejligt for dig! At skrive dine bekræftende sætninger ned i en dagbog og øve dem foran spejlet er en god metode til at gøre dem mere kraftfulde og effektive.

 

Bekræftende sætninger, du kan prøve

Hvis du vil give bekræftende sætninger et forsøg efter at have læst denne artikel, har vi lavet en liste over de mest populære for at komme i gang.

 

Kun jeg bestemmer, hvordan jeg har det
Jeg tror på mig selv, og jeg tror på min egen visdom
Jeg har ansvaret for mine tanker, og jeg dømmer ikke mig selv
Jeg er en succesrig person
Jeg er selvsikker og god til det, jeg gør
Jeg vælger at være glad
Jeg er talentfuld og omgivet af fantastiske venner og familie
Jeg er modstandsdygtig, stærk og modig, og jeg kan ikke ødelægges
Når jeg lægger mig for at sove, er alt, som det skal være, og jeg kan hvile i tilfredshed
Jeg accepterer og elsker mig selv helt og fuldt

 

Vi håber, at du vil opleve mere kontrol over de negative tanker, du har, og at du vil kunne fremkalde følelser af sand lykke.

Laura Wabeke

Laura Wabeke

Oversætter, skribent og tekstforfatter Laura Wabeke er fascineret af ord og de mange innovative måder, man kan bruge dem til at udtrykke sig på. Efter ni år som freelancer –hvor hun har arbejdet så forskellige steder som rejseindustrien, medieagenturer, reklamebureauer og forlag –dyrker vores tekstforfatter nu masser af yoga, meditation, mindfulness, og hun omfavner brandets filosofi om at finde skønheden i de mindste ting.