Få ro i sindet: Opdag 11 steder i Europa, hvor du kan slappe af

Det kan gøre undere for dit velvære og sind at komme udenfor. Naturligt lys, frisk luft og stilhed. Det er velkendt, at vi efter bare et par dage væk fra det moderne liv begynder at slappe af - vores kropsholdning ændrer sig, vores åndedræt bliver langsommere, og vi begynder at finde ro. Tryk på genstart og nulstil sind, krop og sjæl i alle fire hjørner af Europa. Det er den perfekte tid til at reflektere over dit liv, hvor du kommer fra, og hvor du gerne vil hen. 

 

1. Fra Finland til Island

Rauma er en af de ældste byer i Finland og er den ideelle destination for en mindfulness-sommerferie. Den berømte historiske gamle bydel, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, er ekstremt velbevaret og på næsten eventyrlig vis skaber en atmosfære af en fjern fortid. Fra den gamle finske by tager vi til en af Islands bedst bevarede hemmeligheder; Patreksfjordur ved Vestfjordene. De imponerende havklipper, den 10 km lange røde strand og Dyjandi-vandfaldet ligger langt fra turistruterne.

 

2. Fra Kroatien til Slovenien

Kroatien har i mange år været en populær destination, men bare rolig - der er stadig uspolerede steder. Se den smukkeste solnedgang, som bedst opleves fra din private yacht (som du nemt kan leje), nyd det krystalklare blå vand i Adriaterhavet og sejl mod horisonten - i hvert fald til du når øen Hvar. Den kaldes droningen af De Dalmatiske Øer og er en naturlig skønhed berømt for sine imponerede forter fra det 13. århundrede, lavendelmarker og afsides strande.

 

Fra Kroatien tager vi ned langs kysten til Kotor i Montenegro og ind i landet for at finde ro i nationalparken Durmitor. Kotor er karakteriseret af sine snoede gader og ligger omgivet af befæstninger, der går tilbage til den venetianske periode, og så er den berømt for sine imponerende landskaber med kalkstensklipper. Det fantastiske landskab fortsætter i nationalparken Durmitor - som er formet af gletsjere og krydset af floder og underjordiske kilder - det er de ideelle omgivelser til at begive sig ind i naturen og tage på en mindfulness-vandring.

 

Endelig er der den lille Bledsø i Slovenien, som har alt, du har brug for, hvis du trænger til at komme lidt væk. Den er hyldet som et af de smukkeste steder i Slovenien og kan tilbyde vandreruter, hemmelige svømmehuller, gamle landslotte og den smukke ø Bled.

 

3. Fra Italien til Portugal

Er der en bedre måde at slappe af end med et varmt bad? Eller i dette tilfælde - et varmt bad i naturen? Øen Ischia er en vulkanisk klippeformation i Napolibugten, som er berømt for sine termiske kilder rige på mineraler. Den smukke landsby Monsanto i Portugal er et mærkværdigt syn med sine kampesten, der titter frem gennem tagtagene og rundt om hjørnerne, men der er stilhed, en rustik atmosfære med arkitektoniske perler og kampesten om hvert et hjørne. Gå op og ned ad de brostensbelagte gader, besøg ruinerne af Templar-slottet og oplev det levende museum, som Monsanto er. Hvis afsides strande er mere din ting, også selvom det er sorte vulkaniske strande, så foreslår vi, at du tager på opdagelse på Azorerne i Portugal. De vulkanske omgivelser giver liv til den farverige og levende natur, de smukke grønne og turkise kratersøer - Sete Cidades og Lagoa do Fogo - og de mineralske kilder i Caldeira Velha. Her kan du uden problemer lukke omverdenen ude.

 

4. Fra Frankrig til Storbritannien

Den berømte Bordeaux-region i Frankrig er ikke bare en vindestination, den er også hjem til Plum Village-klosteret - som er det perfekte sted at trække sig tilbage og lære, hvordan mindfulness kan blive en del af dine daglige aktiviteter, og hvordan du kan leve hvert øjeblik fuldt ud.

 

Og endelig, hvis du bare ønsker et behageligt ophold i stedet for luksus og naturvandringer, så kan du booke en luksus-pod i det walisiske Wye Valley. Disse luksus-pods i Wales, Cynefin Retreats ligger i Storbritannien, er designet til at passe ind i de smukke landlige omgivelser og kommer med regnbrusere og luksuriøse dunbløde senge.

 

Giv dig tid til at slippe væk fra det hele og planlæg din mindfulness-ferie!